Posted by: Rikke | 17. januar 2011

Og hvad med mig?

Det mest typiske spørgsmål der kommer, når vi har fortalt om vores planer – efter kommentaren om at vi ikke må blive spist af en haj, er ; “hvad så med dig? Hvad skal du lave dernede”?

Og hvad skal jeg så lave dernede i Egypten, mens min kæreste lever sin dykkerinstruktørdrøm ud?

Hvis det ikke lige var fordi at vi endte i Egypten, ville mit svar nok have været “Jeg skal lære at høre græsset gro“.

Men et eller andet sted, er det det jeg skal. Jeg skal finde ro og jeg håber på at jeg når jeg har fundet den ro, så også har fundet ud af hvad jeg skal beskæftige mig med, når vi kommer tilbage.

Jeg ved at jeg ikke skal fortsætte i det spor jeg har bevæget mig i de sidste år – men ved ikke om jeg skal ud og køre i et parallelt spor, eller om jeg helt skal over og gå på hænder i et helt andet spor.

Siden 2007 hvor jeg startede på en uddannelse som coach, er jeg rigtig mange gange blevet coachet på hvad jeg skal lave. Og det eneste jeg er kommet frem til, er hvad jeg ikke skal lave.

Nok ikke den allerbedste anbefaling for coaching som løsningsredskab, men dog en vigtig erkendelse af, at det ikke er altid man har svaret – eller stemmen til svaret – inde i sig.

Hver gang jeg er blevet rådgivet om min fremtid, er blevet analyseret eller testet, er svaret dog kommet rimelig entydigt ud; jeg skal være selvstændig.

Jeg har igen og igen fået at vide, at jeg har alle de personlige egenskaber der skal til, for at stable noget på benene selv.

Jeg har også indtil flere uddannelser, erfaring,kompencer og personlige egenskaber jeg kan trække på.

Og et eller andet sted har jeg også lysten til at lave noget selv. Skabe den arbejdsplads for mig selv (og evt. andre) som jeg gerne selv vil arbejde i.

Sætte handling bag ord, og se visioner blive levet ud i virkeligheden.

Men jeg har ikke haft energien eller overskuet til at finde ud af præcis hvilken type virksomhed og virke jeg skal bygge op. Og jeg har nok heller ikke haft modet til at kaste sikkerheden, den gode løn og pension – og de kollegiale relationer ud og erstatte det med den usikre tilværelse som selvstændig.

Jeg håber at mit år i sandaler giver mig modet og energien til enten at starte noget op selv, eller få afklaret om det er det jeg skal – og hvis ikke, få øjnene op for hvad det så er jeg skal lave og hvor jeg skal gøre det henne.

Og mens det sker – så skal jeg:

  • meditere hver dag – for større indre ro og afklaring
  • grine, le, lave sjov og finde tilbage til den Rikke, der levede livet lidt sjovere
  • dyrke motion – og tabe en hel del af det flæsk denne stress har givet mig på sidebenene
  • spise ordentligt – for øget sundhed og reduktion af ovenstående
  • skrive
  • være der for min kæreste
  • dykke

Og når jeg er kommet lidt mere ovenpå og igen kan sanse at tage lærdom til mig vil jeg;

  • lære arabisk – så jeg kommer hjem med en helt ny kunnen
  • tage en divemaster – og måske arbejde lidt med det, hvis det er muligt at gøre det freelance
  • skrive på en bog sammen med en veninde

Så jeg synes egentligt, at det er et pænt pakket program jeg har skruet sammen for det næste år.

Og jeg glæder mig

Reklamer

Responses

  1. […] Et år i sandaler Et år i sandaler – om at rejse ud og hjem igen Spring til indhold HjemOm bloggenOm forfatteren ← Og hvad med mig? […]

  2. […] jeg skal jo [ læs med her…] og min kæreste skal arbejde som dykkerinstruktør hos Werner Lau, der er en international […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: