Posted by: Rikke | 20. januar 2011

Begyndelse til enden

I morgen er det sidste dag på mit arbejde. Mit IT-udstyr står pakket sammen, klart til aflevering, telefonen har fået fjernet sms’er og pc’en renset for privat info, mine mails er journaliseret og slettet, mit skrivebord nærmest ryddet, de personlige ting er fjernet – og kagen er spist med kollegaerne så der mangler egentligt ikke ret meget i, at min tilstedeværelse på min hidtidige arbejdsplads er en saga blot.

Man kender det jo godt situationen, der lige inden en eller anden stopper på arbejdet og alle går rundt og siger; “hvordan skal vi dog klare os uden Børge/Poul/Peter/Marie eller Mette?” Og fem minutter efter de er stoppet, så er det som om at de aldrig har været der og afdelingen og verden klarer sig egentligt ret fint.

Jeg troede, jeg havde bestået vandprøven* til ug med kryds og slange, men jeg er naturligvis lige så undværelig som alle andre.

Det har været underligt at være tilbage på “lånt tid” og stille og roligt afvikle sine opgaver, mens rummet omkring mig summer af energi og nye opgaver kastes rundt mellem folk.

Men sådan er livet, og jeg er sikker på at både min arbejdsplads og jeg klare os uden hinanden – og om nogle få timer er pladsen til min aftager helt ryddet og jeg optager kun en sporadisk plads på bagsiden af mine kollegaers hukommmelse.

*vandprøven: man tager en spand og fylder den op med vand, derefter stikker man sin arm ned i vandet og tager den op igen. Hvis armen efterlader et hul i vandet er man uundværelig.

<!– –>

Reklamer

Responses

  1. test


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: