Posted by: Rikke | 4. februar 2011

I beslutningernes tomrum

Vi har stadig ikke besluttet os til om vi skal blive eller rejse – og vi er for den sags skyld lige så uvidende om hvorvidt vi kan rejse, som vi var  i går.

Håber på at høre nyt fra Danmark om mulighederne, og prøver på at slå koldt vand i blodet i mens.

Flere har spurgt os om hvorfor vi ikke bare rejser videre. Videre til et mere fredeligt land med dykkermuligheder og turister.

Når vi ikke bare gør det skyldes det to praktiske forhold, hvoraf den ene er vores bagage og den anden er certificeringer.

Vi kunne rejse herned med pænt meget bagage. Vi måtte have 60 kg. + 10 kg. håndbagage – og endte med at have i alt over 130 kg med. Et par af vores venner der rejste ned med os tog en af taskerne, så vi ikke kom til at få overvægt.

Og den bagage kan vi ikke bare få videre med os på et almindeligt fly ud i verden – det kommer til at koste en formue.

Da vi tog afsted var det jo med planer om at være her et år og det virkede fornuftigt nok at pakke så meget – og rigtig meget af det er dykkerudstyr – vi har bl.a. begge to 3 dragter med.

Hvis vi skal videre i verden er vi nødt til at rejse lettere – og det vil sige at vi skal skille os af med noget af vægten. Enten her – eller ved at runde Danmark

Med hensyn til certificeringen, så er min kæreste CMAS instruktør og ved at tage en cross-over til PADI. Selve eksamen er planlagt til næste måned her i Egypten og når han er certificeret PADI-instruktør, vil han få adgang til internationale jobopslag og større mulighed for ansættelse. Men indtil da er det ikke sikkert at han kan få job andre steder.

Som jeg ser det har vi tre muligheder:

Vi kan blive hernede. Se situationen an, lave noget rekreativ dykning. håbe på at turisterne vender tilbage og se hvor længe pengene rækker – og håbe på at vi kan komme hjem, hvis vi skal på et senere tidspunkt.

Tage hjem her om en uge – hvis rejsebureauet vil lade os. Reorganisere vores tropper derhjemme, få fikset en certificering i Danmark og se om vi kan finde et andet sted at rejse hen i den tid, der er tilbage af orloven.

Droppe det hele. Vores lejlighed er (vistnok) stadig ikke lejet ud. Håbe på at kærestens orlov kan annulleres  og på at jeg snart bliver klar til noget arbejde og kan finde noget.

Men lige nu og her er vi i beslutningernes tomrum. Vi ved ikke om vi har en returbillet til Danmark næste søndag, vi ved heller ikke om dykkercenteret fortsætter med at holde åbent.

Vi ved dog at vi skal være ude af hotellet i morgen og at vi har lejet en lejlighed for en måned … og at jeg på en eller anden måde skal have fået flyttet vores ting i dag eller i morgen.

Og så ved vi også at vi er inviteret til fest i aften hos nogen af dem fra dykkercenteret … så der er lagt an til noget indkitning…

Reklamer

Responses

  1. I må være lavet af et særligt stof. Almindeligt sortsyn havde forlængst slået mig ud. Og det er så fattigt bare at krydse fingrene og sige pøj pøj, men det er det eneste jeg lige kan finde på nu.

    Nøgterne refleksioner over jeres muligheder er I gode til, og det giver en fortrøstning om, at I under alle omstændigheder finder en udvej, så vi ser frem til at høre mere om tingenes tilstand. Knus og kærlige tanker.

  2. pyha, godt der er åbnet for nettet nu. Så vi kan følge med jer. Vi er jo godt bekymrede, da det i vores tv kan se ret voldsomt ud i Kairo. Specielt, da det er
    M. tilhængere, der slår voldsomt ned på de øvrige demonstranter. Og man mener også, at det er tilhængerne ,der nu er begyndt at overfalde journalister mv. Man havde håbet på lidt ro efter fredagsbønnen i dag, men det gik vist ikke helt sådan. Selv om der var mere ro til aften end i eftermiddags. Forstår godt jeres tvivl omkring tingene. Var ikke klar over, at I havde så meget bagage med. Pas i hvert fald på jer selv, og hold lav profil. Håber ikke ibor i nærheden af Mubarak, hvis de skulle begynde at gå efter ham. Knus fra AAse

  3. Tak for jeres tanker og ord – og der er vitterligt ikke noget at være bekymret for, for bortset fra manglende turister, så er der ikke noget at mærke hernede


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: