Posted by: Rikke | 6. februar 2011

Den blodløse revolution

Situationen her i Egypten, må blive beskrevet meget voldsomt i pressen i Danmark (Europa, Vesten?). Jeg har også hørt at der skulle være beskrivelser om militær i Sharm el Sheik, utryghed og uro. Og faktum er at mange rejsebureauer trækker deres gæster hjem og at de fleste (alle?) nordiske bureauer ikke sender nye gæster ned.

Jeg kan ikke tale for alle, men derfra hvor jeg sidder er der ikke noget at bekymre sig om.

Selvfølgelig er der nogen tegn på at alting ikke er fuldstændigt normalt hernede:

Der er lang færre turister end normalt – men da jeg ikke har været hernede før ved jeg af gode grunde ikke hvordan det “plejer” at føles.

Der er lange køer ved benzinstationerne, folk hamstre når der kommer benzin. Men det forhindre ikke de mange taxier i fortsat at køre rundt og rundt efter kunder.

Når man kører med en taxi stinker mange af dem af benzin, fordi de har dunke liggende og ose i bagagerummet.

Da internettet var nede, lukkede bankerne og efter et stykke tid var der ikke flere penge i automaterne. Havde man anden valuta kunne man dog sagtens betale med den og der kom penge i automaterne inden vi løb helt tør.

Der er ikke så mange friske grøntsager og frugter i butikkerne – men det er stadig til at få og der går lang tid inden butikkerne løber tør for varer.

Nogle steder hænger der banner – og af dem jeg kan læse (fordi de er på engelsk) kan jeg se, at folk hernede er pro-Mubarak og gerne vil have at han bliver.

Så selvfølgelig er der noget at bemærke, men ikke noget jeg vil betegne som foruroligende eller bekymrende.

Jeg er godt klar over at det ser anderledes ud i Kairo – selvom jeg da tænker tanker om hvorvidt situationen derinde også bliver blæst op, som den er blevet gjort herude.

Sharm el Sheikh er ikke Egypten. Det betragtes som et ressort. At det er et ressort betyder at de regler der gælder i resten af Egypten ikke gælder her. Derfor har der eksempelvis ikke været noget udgangsforbud her.

Vejene ind til byen er bevogtet af udenlandske soldater (UN … FN .. noget i den retning) og der må slet ikke komme egyptiske soldater her, da det vil være et brud med den fredstraktat, der er lavet med Israel omkring Sinai.

Derfor er det også noget vrøvl og spekulationer når udenlandsk presse hævder at der er militær herude – det eneste der er, og det eneste der må være er turistpolitiet … og de virker på ingen måde bekymret og da der var en lille pro-Mubarak demostration i løbet af ugen, stod de fredeligt og talte sammen og smilede af situationen.

Så selvom der er meget uro i Egypten, må Sharm være stormens øje – for der bliver ikke udgydt meget revolutions blod i den lille ferieby – hvor indbyggerne bare gerne vil have ro og deres turister tilbage

Reklamer

Responses

  1. Som jeg kan forstå det via Al Jazeeras engelske kanal så er egyptere i turistbranchen sure over oprøret fordi det på den korte bane truer dem på deres levebrød da al turstindrejse jo er aflyst.

    For et par dage siden var der billeder fra Cairo hvor nogle turistarbejdede fra pyramiderne kom ridende ind i en folkemængde af demonstranter på kameler bevæbnet med køller (altså folkene var bevæbnet med køller…ikke kamelerne)…

    Ergo giver det god mening at der hænger pro-Mubarak-bannere i Sharm el Sheik.

    Link til stream af Al Jazeera på engelsk:
    http://english.aljazeera.net/watch_now/

    (hvis browseren beder om installation af Real-plugin så ignonér – det har intet med streamen at gøre)

  2. og her på Gran Canaria hvor jeg tilbringer resten af vinteren, går snakken om mon ikke alle turisterne der skulle ha’ været til Egypten i stedet kommer hertil. Her er både sol, varme og dykkerfirmaer.

    Med den høje arbejdsløshed og nedgang i turismen fra især Storbritanien, så har de da lov at håbe… men lad os også få demokrati i Egypten, tak.

    • mht ferie på gran canaria, kan jeg fortælle dig ( og måske glæde befolkningen på G. C. at chefecn for star tour vil tilbude de mennesker, der skulle til Ægypten i febr og marts ture til G.C samt et sted i grækenland i stedet.
      Men ja, lad os håbe, ægypterne får klaret det, uden at ødelægge for meget af det utroligt smuke land. Og at Rikke og H.J. kunne få lidt flere turister, og ellers klare sig helskindede.

  3. Når man snakker med folk hernede, er det i hvert fald ikke lige så sort/hvidt som det er i de danske medier – men det er klart at folk der lever af turisme ikke ser med blide øjne på ting der holder turisterne hjemme – eller får dem til at rejse andre steder hen.

    Og der er ingen tvivl om at først hajerne og så revolutionen ikke er det bedste for turistindustrien.

    Og ja, det bliver nok steder som Gran Canaria der kommer til at lægge for – og der rejste folk jo også gladeligt til dengang Spanien var et diktatur.

    Men jeg vil nu tror at folk der rejser for at dykke stadigvæk hellere rejser til Det Røde Hav end Gran Canaria … uroen til trods.

    Men god vinter dernede 🙂

    • tak og i lige måde – jeg håber I får mulighed for at blive, og at der er arbejde nok!

  4. Spændene at få verdenshistorien fortalt ad bagvejen. For som Rikke er inde på, så eksisterer der aftaler mellem Israel og Egypten helt tilbage til seksdages-krigen (var det en gang i tresserne? Det mener jeg).
    Men netop disse ting kan få en videre betydning på lidt længere sigt. I det øjeblikkelige billede af situationen har vi jo hørt forbløffende lidt til israelske kommentarer. Og tro mig det er ikke fordi de ikke følger situationen.
    Obamas hints til ikke kun Egypten men til de fleste af de nordafrikanske regimer om øjeblikkelige indrømmelser til “folkets” krav kan næsten ikke undgå også at få betydning for kravene til Israel. Det er med andre ord ikke kun turismen i Egypten, der er truet, men hele den politiske situation i Mellemøsten.
    Det bliver spændende i den kommende tid at følge udviklingen gennem udsendelser fra AlJazeera, som jeg netop på Joachims foranledning har gjort. Ikke at jeg blev meget klogere, men det giver nogle andre inputs end dem man bliver fodret med af danske medier.

  5. http://da.wikipedia.org/wiki/Sinai-halv%C3%B8en

  6. http://www.huffingtonpost.com/2011/01/31/israel-egypt-troops-sinai_n_816429.html

    With street protests threatening the Egyptian regime, the officials say that Israel allowed the Egyptian army to move two battalions – about 800 soldiers – into Sinai on Sunday. The officials said the troops were based in the Sharm el-Sheikh area on Sinai’s southern tip, far from Israel.

  7. Tja. Som min gamle matamatiklærer tit sagde om mig: “Han ved, at byen hedder Snerpe, men han ved ike rigtig, hvor den snerper hen”. Det samme er tilsyneladende også tilfældet, når jeg beskæftiger mig med såvel geografi som demografi. Undskyld.

  8. Hvis I smider links, gider I så ikke lige sige hvad de handler om – for her er internettet ikke helt så hurtigt som herhjemme 🙂

    Men det er fedt nok at tingene bliver vendt og drejet mens jeg “bare” har været ude og dykke en tur … kommer tilbage med mere senere.

    Under alle omstændigheder er det dejligt med noget læser respons … og iøvrigt, så er bankerne åbne, der er masser af grønt og frugt og man kan igen sms’e via egyptisk nr.

  9. … og efter beretningerne i de danske massemedier at dømme, så nærmer tilstandene i Egypten sig det næsten normale, på godt og ondt.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: