Posted by: Rikke | 13. februar 2011

Den der hverdag, ikk…

Det er jo ikke sådan at det hele er gået op i revolution og beslutninger, for mens vi har været hernede er vi så småt gået igang med at bygge en hverdag op.

Mens vi boede på hotellet var vi rundt og se på nogen forskellige lejligheder.

Vi så primært på lejligheder i et område der hedder Hadaba. Det ligger ca 10. min kørsel og 1½ times gang fra Nama Bay, hvor dykkercenteret ligger. Mens det ligger langt fra arbejdet, så ligger det tæt på en fin strand. har nogen gode supermarkeder, ikke så mange turister og det er der de fleste af de folk, der arbejder hernede, bor.

Men vi valgte det fra. Dels fordi lejlighederne var mørke og vi ikke fandt en lejlighed med et ordentligt “uderum” (altan eller terrasse) og det var et must for mig. Og dels var jeg bange for, at jeg skulle sidde ude i en satellitby og føle mig ensom.

Så vi fandt et sted, der ligger tættere på dykkercenteret. Vi kan gå frem og tilbage og er dermed ikke afhængig af taxa/bus eller den personaletransport, der henter og bringer folk på arbejdet.

Stedet hvor vi bor er med lejligheder i tre etager og vi bor i stuen, med en fin terrasse. Der er et fint lokalt supermarkedet lige op ad stien, der er grønt, blomster og masser af katte og komplekset har også en svømmepøl.

Vi bor i en lille bitte one bedroom. Lejligheden er vel 50 m2. Køkken og stue går i et – så meget i ét, at køleskabet står her i stuen og brummer ved siden af lænestolen, og foruden det er der et lille soveværelse og badeværelse.

Soveværelset var møbleret med to enkelmandssenge. Enkeltmandssengene blev inden vores indflytning beklædt med en fin ny dobbeltmadras.  Desværre tager madrassen ikke hensyn til at sengene ikke er lige høje, så der er noget af en “rulleeffekt” i sengen om natten, som gør at vi har en tendens til at samles i den laveste seng.

Da vi flyttede ind vendte jeg sengen en halv omgang, fordi det var svært at komme ind i skabet. Det kan man så nu, men til gengæld kan man ikke længere lukke døren ind til soveværelset. Til gengæld kan man så kun åbne en af skabsdørene, så måske går det lige op.

I stuen er der en 2 personers sofa, en lænestol, sofabord og et tv-møbel med et tv på. TV’et er tilknyttet en satellit og vi har over 400 kanaler – herunder også nyheder fra CNN, BBC og Egypten.

Da jeg var ude og se lejligheden så jeg den ikke i dagslys og jeg var heller ikke så obs på at gå detaljer med møbler, køkkenudstyr eller lignede.

Da vi flyttede ind kunne jeg se at sofamøblerne var lyserøde – eller har været lyserøde – og bærer tydeligt præg af at lejligheden har været beboet af rygere … og det gør sengen, sofabordet, opvaskemaskinen,og mange andre ting også – efter denne lejlighed at dømme, er rygere pænt skødesløse med placeringen af deres cigaretter, i hvert fald dem, der har boet her.

I køkkenet er der 8 gryder og en pande, der engang var beklædt med teflon. Grydeskerne går fra hinanden på midten, men der er gaskomfur som jeg holder af at bruge.

I en mellemgang mellem stue/køkken, badeværelse og soveværelse er der et hulrum hvor der står en vaskemaskine.

Der var som sagt helt ny madras da vi kom ind, samt nye lagener og hovedpuder.

Da jeg så på lejligheden var jeg primært fikseret på muligheden for at få et uderum og der var mange ting jeg ikke lagde så meget mærke til. Ting som jeg godt kunne tænke mig nu.

Jeg kunne eksempelvis godt have tænkt mig et spisebord og en hel masse hylder og knager – men det er ting der kan skaffes, hvis vi bliver i denne her lejlighed og helt klart skal være tilstede hvis vi flytter over i en anden lejlighed.

Vi betaler 2.500 egyptiske pund for lejligheden – og det er efter sigende en helt ok pris hernede, for lejligheder i netop dette kompleks.

Lige nu er vi glade for at kunne gå frem og tilbage til byen. Vi plejer at blive hentet om morgen og så gå hjem om eftermiddagen. Når der ikke er kunder må man gå kl. 16.30, men staffbussen kører først kl. 18.00, så ved at kunne gå hjem, får man foræret 1½ time hver dag, hvilket betyder at man kommer hjem, mens der er lyst.

Det er de rammer der er sat om vores nye hverdag.

Reklamer

Responses

  1. …men der er terrasse:)

    Det er godt, at du har fået gang i bloggen. Min egen ligger stille lidt endnu. Frosten og en meget kold vind er vent tilbage for en stund, men foråret er lige om hjørnet. Det tror jeg på!

  2. Det er nemlig det der er … terrasse … og solskin og varme.

    Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var lidt undrerende over standarden hernede – men man bruger helt tydeligt sit hjem på en anden måde hernede, end vi gør hjemme … og det skyldes jo nok selvsamme sol og varme 🙂

  3. Jeg har lige kigget på billederne af hvor i bor og selvom det ikke er luksus kunne jeg godt tænke mig at være der.

  4. Nu begynder der jo at gå fly herned igen – og jeg hører jo at vinteren ikke rigtig vil slippe taget i jer, så måske du skulle komme en tur i marts og få noget varme i kroppen, istedet for at vente helt til efteråret – man kan sikkert få en billig rejse nu 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: