Posted by: Rikke | 15. februar 2011

Vi står tidligt op, når vi skal ud og dykke.

HJ skulle hente gæster og blev selv hentet kl. 7. Kl. 7.30 stod jeg på den anden side af vejen og ventede på “personalebussen”, der henter folk om morgen og kører fra Hadaba og ned til dykkercenteret i Naama Bay.

Selvom jeg ikke er “staff”, og jo egentligt bare er “meddykkende partner”, er der ikke noget problem i at jeg kører med – heller ikke når jeg er alene.

Alt i alt er vi blevet taget godt imod, men det hjælper nok også, at der hverken er meget personale eller gæster, så der er tid og rum til at få sig en sludder med de folk der er her.

Folk kommer mange steder fra; Sydafrika, Skotland, Tyskland, Holland, England og Polen er repræsenteret pt. Vores helt egen miniverden i verden.

Men modsat ude i den store verden virker der til at være ro nationerne imellem her, men da en del er her, for ikke at være i deres hjemland, er det måske heller ikke nationalfølelsen der ligger alleryderst på aftrækkeren.

Rytmen i disse dage er at to instruktører er ude med gæster og to maler hjemme på centeret. I morgen har HJ dog fri, men da jeg havde sagt ja, til at dykke også i morgen har han valgt at tage med ud og “fundive” – det vil sige dykke for sjov, helt uden kunder.

Nu hvor Udenrigsministeriet har givet grønt lys for at rejse herned igen, er det også bare med at komme ud og nyde at have dykkerstederne alene, for inden vi får set os om, er der sikkert fyldt op med dykkere hernede igen.

Håber vi!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: