Posted by: Rikke | 16. februar 2011

Søben og rød barnenumse

Når jeg står i badet og skyller saltet af kroppen og ud af håret, efter en lang dag på båden, kan jeg mærke gulvet gynge under mig.

Frem og tilbage, frem og tilbage.

Jeg ved jo godt at jeg egentligt står stille, men havet bruser i mig og min krop følger stadig bådens durven.

Du har fået søben” sagde min kæreste, da jeg fortalte det til ham. Men jeg tror mere at det skyldes at jeg er fisk og skal passe på med at være for meget i vand, for så forandres jeg til en havfrue og svømmer væk.

Det kunne meget passende have været sket i dag.

Vi var i Tiranstrædet igen. Dykkede på Woodhouse. Dykkede ned sammen med HJ og på det meste af dykket var der kun os. Der var også en lille gruppe på tre fra dykkercenteret men på et tidspunkt forsvandt de og vi var helt alene tilbage.

Ud af ingenting opstod der en del strøm og som supermænd fløj vi gennem vandet. Undervandslandskabet var farvestrålende og ubeskadiget der hvor vi dykkede. Store og bittesmå fisk samledes sig om koralerne.

De svømmer ud og ind med bølgerne der står og slår mod revet, og når man kigger op tegner revet sig mod himlen og sollyset deroppe.

Turen ud i dag var noget mere hård end sidst. Vi vidste det sådan set allerede inden vi tog afsted hjemmefra. De ruskede i træerne udenfor lejligheden og døren stod og klaprede.

Da vi gik ud mod vejen og vores ventende personalebus, kunne vi også se, at der var sand i luften. Ikke så voldsomt som den sandstorm vi oplevede sidste år i Marsa Alam, men der var helt klart andet end bare luft i luften.

Men det gik nu ok, både med turen derud og dykket.

Men uheldet var endnu en gang ude efter mig. For da jeg gearede op til mit andet dyk, begyndte min octopus at “fise”. Der kom luft ud af den. Ikke voldsomt, men nok til at det ikke ville være skide smart at dykke med den.

Jeg fik en af tech-gutterne til at kigge på den og han mente, at det måske kunne være førstetrinnet, hvilket blev bekræftet hjemme på centeret igen. Ude på båden valgte jeg at lade være med at dykke andetdykket.

Begrundelsen var det med det defekte udstyr – men i virkeligheden var det også fordi, at jeg åbenbart er en sart viol, i hvert fald når det gælder mine inderlår – for kombinationen saltvand, neopren og gentagende dyk har ikke gjort noget godt for huden dér.

Uden at gå i detaljer kan man sige at mine inderlår har en udpeget lighed, med anden del af overskriften.

Jeg tror mine søben har godt af lidt landjord – og mine inderlår ville nok have haft rigtig godt af noget kopattesalve – men det har jeg ikke pakket med mig, så morgendagen kommer til at gå til nogen af de mange “apoteker”, der ligger her i området, for en eller anden sårhelende creme må de da ligge inde med.

Reklamer

Responses

  1. […] med lakridser til den søde tand, med frisk gær og lækkert mel til brødet, med creme til de røde lår og med en cd-rom så jeg kan begynde at gøre mig mere forståelig […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: