Posted by: Rikke | 19. februar 2011

Alt for en pris

Da jeg startede med at være hernede, blev jeg forbavset over hvor dyrt alting var. Det virkede som om at bare man købte to brød og en flaske vand, så kom man af med 100 kr. (eller 100 LE som i runde tal er det samme).

Jeg begyndte at blive lidt panikken for om jeg overhovedet havde midler til bare et halvt år hernede, for slet ikke at tale om det år vi har planlagt.

Men når man har været her et stykke tid, finder nogen fornuftige steder at handle og ved lidt mere om priserne, begynder tingene at blive billigere.

Forretningen her i vores boligkompleks, har helt fair priser og et fornuftigt udvalg af varer og der findes også nogle fine store supermarkeder, med faste priser og scannere ved kasseapparatet. Man kan ikke sige det samme om mange af de “supermarkeder” der ligger rundt omkring. Der er prisen afhængig af kunden og den er ofte urimelig høj.

Sådan er det også når man kører taxi eller “yallah-bussen” der kører i rutefart mellem Naama Bay, Old Market og Hadaba.

Man kan komme med taxa mellem Naama Bay og Hadaba for 15 LE, men man kan også komme til at betale så meget andet – og langt, langt meget mere.

Jeg tror at priserne starter omkring 100 LE og det er ikke ualmindeligt, at taxichaufføren hører de 15 som 50  og skal man ikke ud i efterfølgende diskussioner, er det bedst at sikre sig ved at sige “one-five … ok?” inden man træder ind i bilen. Men man skal gide at tage drøftelsen om prisen inden man kører, for ellers kommer man hele tiden til at betale for meget.

For yallah-bussen er prisen (vistnok) 2 LE fra Naama Bay til Old Market. Der er i hvert fald ingen protester når man betaler det. Men har man ikke lige penge, tager de også gerne imod 5, 10 eller 20 LE. Stadig uden protester – eller uden at give penge tilbage.

Da jeg forleden kørte alene hjem med bussen, havde jeg kun 5 LE og da jeg ikke fik nogen retur, gjorde jeg chaufføren klart at jeg forventede mine returpenge. Han sukkede og mokkede og retur kom så omkring 1,75 LE. Hvilket var bedre end ingenting, men stadig mindre end de beregnelige 3 LE.

Og det gør måske ikke noget at betale 2- 5-10 eller 15 LE for meget om dagen på en uges ferie, men på et år løber det op.

At manden havde snydt mig, forhindrede ham så ikke i, da vi blev alene i bilen – at sætte gang i en gang rå-flirting. Der skulle kysses hænder og sendes luftkys bagud og han skulle vide hvor jeg var fra og gættede på et halve af Nordeuropa.

Og da jeg i uomtvistelige vendinger fortalte ham hvad han kunne gøre med sine kys og spørgsmål – og at han i øvrigt havde snydt mig med betalingen, fik jeg at vide at det jo bare var business.

Og sådan er det hernede, alt for en pris og alt har en pris – men sjældent den samme for alle.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: