Posted by: Rikke | 22. februar 2011

Så giv os dog det daglige brød

De gange jeg har været kulhydratfraværende, af den ene eller anden årsag, har det som regel været brød, jeg har haft sværrest ved at undvære.

Lækkert lunt nybagt brød. Brød med knasende skorpe og sej krumme, bløde fnuglette boller med kardemomme strejf og smør, surbrød der spiller syrligt på spidsen af tungen, grove boller med kerner og krumme og de mørke brød med tyngde og fylde.

Jeg er en brødjunkie og når bare jeg har mit daglige brød, er jeg nærmest lykkelig.

Jeg har været velsignet med gode bagere, der for usselt mammon har forsødet min brødmave. Og det er heldigt, for jeg er ikke altid den største bagetrold, når det kommer til brød.

Dog er jeg rimelig god på boller. Både de fine med æg og smør til fødselsdagen og de lidt mere grove og langtidshævede, som er gode på en søndag morgen med ost, pølse eller syltetøj.

Et godt foccacia-brød til når der skal grilles eller spises tappas er jeg også mester for, men så rækker bageevnerne ikke altid længere.

Det har naturligvis aldrig forhindret mig at forsøge med andre brød og jeg kan også sagtens lave noget der ser fantastisk ud og dufter himmelsk – men jeg har aldrig rigtig fundet den magiske formel, der gør, at mine brød bliver gennembagte og de er derfor altid lige lidt klæge inde i midten.

Jeg ved at det skal lyde hult når man banker på det og jeg sværger, det gør det også … men alligevel kommer de ud og er klæge…

Folk siger at de smager godt, og jeg nøjes altid med kun at servere enderne. Men jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde selv har ment, at jeg var nået helt i mål.

Og jeg tror ikke at Egypten bliver der hvor jeg knækker koden.

Meget kan man sige om Egypten, men at gøre dem til en gedigen brødnation, er ikke en af tingene.

En ting er, at de brød man kan købe i butikkerne er lettere end luft og altid lidt søde, og man kan spise ti af dem i træk uden at blive mæt i mere end en håndfuld minutter, en anden ting er, at de så heller ikke gør så specielt meget i ingredienser til brødbagning.

For det første er der gæren: hvor vi jo i Danmark har De Danske Spritfabrikker og dermed er sikret den evige vej til letkøbt og billig frisk gær, er det ikke helt det samme her.

I alt den tid jeg har været hernede har jeg søgt højt og lavt efter gær. Jeg har fået at vide at det findes. Jeg har også fundet mel, der antyder at det burde kunne købes, idet der henvises til at det skal tilsættes – og jeg har også en enkelt gang fundet en enkelt lille pose – som er hjembragt med samme forsigtighed som var det, det pureste guld.

Men jeg har ikke fundet mere end den pose.

Og når jeg spørger til det, ser folk fuldstændig blanke ud i hovedet. Dog har de mest kvikke af ekspedienterne ledt mig hen til selvhævende mel og foreslået at jeg bare blandede det i.

Og der kommer vi til den anden del – nemlig mel.

Jeg har prøvet at bruge det der selvhævende mel – og det er ikke bare mel med gær i.

(Hævemidlet er iøvrigt ikke engang gær, men bagepulver).

Uanset hvad det er der får det til at hæve, så er det noget underligt stads. Når man ælter det bliver det lidt som første stadie af melklister. Men uanset hvor meget man stikker næverne i det og forsøger at hive og trække og gøre ved, så kommer man ikke i nærheden af noget der ligner glutenstrenge.

Det bliver ved med at være en gang tyk grødlignede substans, der hænger nogenlunde lige så godt sammen som rå havregryn med mælk.

Den færdige konsistens er også mere i retning af scones, end brød. Det smuldrer i munden.

Endelig er der ovnen. Vi har en gasovn og den fungerer – så langt så godt.

Men jeg har aldrig bagt i gasovn, der er ingen varmemarkeringer og de to gange jeg har forsøgt mig, er det helt klart, at ovnen er pænt meget varmere forneden end den er foroven (varme skulle da ellers stige til vejrs ikke?), så før bollerne er bagt færdige, er de forbrændte forneden.

Kan så også konstatere at det med at vende bollerne midtvejs (tø-hø) giver flade boller (d.s.h.o.i.g) – omend de da så bliver bagt nogenlunde ordentligt.

… men selv med letbrændte boller, der smuldrer i munden (og jeg kan fortsætte med tø-hø’erne) lykkedes det at indhente ros fra kæresten.

Det siger så bare desværre mere om brødstandarden hernede, end om mine bagetroldsevner.

Men jeg fortsætter da alligevel jagten efter gær, mel og en ovn der bager jævnt (alternativ en ekstra bageplade til at tage noget af varmen) – og nu har jeg forsøgt mig udi kunsten med en fordej … så jeg holder fingrene krydset…

Reklamer

Responses

  1. Jeg ville også savne mit brød, for jeg er en brødpige. Uha, som jeg elsker brød 🙂

    Jeg tror, at du skal ud i nogle eksperimenter med en fordej i stedet for gær. Altså en form for surdej, men til hvedebrød. Prøv at google det 🙂

  2. Jeps til fordej – det er netop det jeg har gang i 🙂

    Googlede netop vildt i går aftes og fandt ud af at man i andre lande gjorde i både løse og faste fordeje og til meget mere end bare rugbrød.

    Har en pose færdig rugbrødsmix med mig (en farvelgave fra en af vennerne) og en smule af den, lidt af den gær jeg har, lidt honning, hvedemel og en sjat vand, blev sat over i går aftes og nu bobler den og dufter helt vildt godt af øl, som den åbenbart skal.

    Den har lige fået lidt mere næring og en rundrøring og så skal jeg ud efter noget yoghurt til den færdige dej … åh jeg håber det blir godt!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: