Posted by: Rikke | 23. februar 2011

Det daglige brød #2

Så lykkedes det!

At lave et velsmagende brød, der holder formen og ikke blev for brændt i bunden.

Og det tog kun tre dage…. men når tid ikke er en mangelvare er det rigtig fint at gå og hygge sig med – og for mig selv, og andre der skulle komme i min situation (langt hjemmefra – men medbringende en pakke rugbrødsmix) kommer opskriften her:

Den første dag:

Om aften den første dag lavede jeg en fordej af lidt tørgær, en håndfuld af det rugbrødsmix jeg havde med hjemmefra, en teskefuld honning, en kop lunken vand og hvedemel til det havde en samlet, men våd konsistens.

Det fik lov til at stå og natten over og om morgen boblede det lystigt.

Den anden dag

Om formiddagen fik blandingen en gang mel og vand at leve af, og jeg rørte bundfaldet op samen med resten af dejen.

Det fik derefter lov til at arbejde videre i nogen timer. Det stod på køkkenbordet og her i varmen kommer der hurtigt gang i tingene, så efter en times tid var dejen lystigt knirkende, der kom store bobler op og den duftede helt fantastisk af malt og øl, sådan som jeg havde læst mig frem til at den skulle gøre.

Ved en halvtretiden, gik jeg igang med selve dejen.

Fordejen blev hældt i en gryde (i mangel af en stor dejskål). Den fik selskab af en god slat olivenolie og lidt salt. I stedet for mere vand brugte jeg en alkoholfri maltøl, jeg havde fundet i det lokale supermarked og en slat af et eller andet syrnet produkt (drikkeyoghurt /kærnemælk?)

Så fik det et par håndfulde mere af den danske rugbrødsmix, et lille drys tørgær (for jeg havde ikke fået læst på rugbrødspakken, at den melblanding også indeholdte gær…!).

Massen blev fodret med så meget hvedemel at den blev lind, men stadig var halvflydende, da jeg også har læst mig til, at vi ofte bruger for meget mel og glemmer at når melet når dejen står og venter opsuger væsken.

Jeg slog og hev i dejen med en ske, indtil jeg var sikker på at den var fyldt med lange fine glutentråde.

Og så blev der lagt lå på og gryden blev sat i køleskabet.

Den tredje dag

Her til morgen blev der med stor spænding kigget i gryden – og minsandten om ikke natten og tiden havde udvirket mirakler – og dejen var hævet til dobbelt størrelse!

Lækker og lysebrun og duftende af malt.

Dejen blev hældt ud på et meldrysset bord. Med lette hænder foldede jeg dejen ind over sig selv, et par gange. Nok til lige at slå den ned, men ikke rigtig æltning.

En lille portion blev taget fra. Den er blevet stillet i en lufttæt beholder i køleskabet og skal bruges som fordej/surdej til næste omgang.

Af det der var tilbage, blev den ene halvdel med sløset hånd skåret ud til ureelle boller og den anden halvdel hældt i brødformen.

Mens jeg gik i bad blev ovnen varmet op og boller og brød stillet til anden hævning.

Og så var det i ovnen med forsøget. Bollerne kom først, mens brødet fik lidt mere hævetid på bordet.

Tilbageholdt åndedræt og krydsede fingre.

Efter en ti minutters tid blev lejligheden fyldt med frydefyldte dufte – så maven knorede og mundvandet løb til.

Bollerne fik en 15 minutters tid og brødet lidt længere (en halv time måske … til det var lysebrunt og lød hult når man bankede på det).

… og voila… så var der serveret:

Jeg tror sørme, at jeg har fundet fidusen … så længe jeg stadig har lidt grovmel af blande i …

Og jeg tænker allerede i alle de baner man kan gå, med at blande smagsstoffer og konsistenser i; solsikkekerner, nigellafrø, gulerod, anis, lime, yoghurt …. ja mulighederne er mange … og lige nu og her tror jeg godt, at jeg gider bage med en jævnlig frekvens, for det her er noget bedre end det brød jeg har set i butikkerne.

Reklamer

Responses

  1. Godt gået.Det ser lækkert ud

  2. Tak skal du have 🙂

    Og det var stadig rigtig godt her på andendagen, så en ny portion er sat igang … først med en gang “varmthævning” på køkkenbordet og senere til koldthævning i køleskabet.

  3. […] fik følgeskab af det gode brød, nu bagt som foccacia, med et ordentligt skud nigellafrø og gode oliven trykket ned i dejen på […]

  4. […] filtet taske til computeren, med lakridser til den søde tand, med frisk gær og lækkert mel til brødet, med creme til de røde lår og med en cd-rom så jeg kan begynde at gøre mig mere forståelig […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: