Posted by: Rikke | 23. februar 2011

Er det til porno?

Det har altid været lidt fedt, at være dansker ikke?

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der gennem tiden har syntes at det var ok at sige at man var dansker, når man var ude og rejse.

Jeg har i hvert fald altid været glad for, at jeg ikke var nødt til at sige at jeg var tysker (don’t mention the war/ hvad er der med de der håndklæder og solsenge?), eller russer (så betaler du lige dobbelt – eller ti-dobbelt… og er du nødt til at drikke alt alkohol inden for øjnevidde?), eller israeler (nej, desværre der er ikke plads til dig og de ti venner du forsøger at smugle med ind på værelset) eller englænder (kan de ben blive hvidere – og skørtet kortere?) eller nogen af alle de andre nationaliteter, som (alle andre) ude i verden går og tænker nogen om.

Dansker – det vidste man da hvad var. Vi er røde og hvide … som de godt ved derude, tak. Vi er venlige mennesker. Vi er ikke nogen fedtsyle (undtagen måske med drikkepenge – dem kan vi ikke rigtig lide), vi er heller ikke dem der altid betaler prisen uanset hvad den er. Vi drikker sådan nogenlunde mådeholdende – og så er vi hyggelige.

Ikke?

Hvad vi så også er kendt for, kan jeg konstatere igen, er vores frisind – læs porno.

Da jeg boede i Spanien i slutfirserne/starthalvfemserne, kan jeg huske at specielt englænderne synes at de her danske piger var nogle spændende størrelser. Vi gik ikke med bh (for det gjorde man ikke i Danmark dengang) og så var der den der aura af “blue movie” omkring os.

At det der med porno og frisind og vores måde at gøre tingene på herhjemme var noget specielt var gået fuldstændigt hen over hovedet på mig.

Men jeg er også vokset op med besøg på nudiststrande og i familiealbummet er samtlige kvindelige familiemedlemmer portrætteret topløs på et eller andet tidspunkt – uden at det har haft noget med noget at gøre, men fordi vi meget ofte ikke havde ret meget tøj på og derfor heller ikke havde det, når billederne blev taget.

Men dengang i Spanien lærte jeg at Danmark i manges øjne var lig med porno og frisind … og ikke nødvendigvis på den fede måde.

Og her i går kom det tilbage til mig.

Jeg skulle købe nogle skrivbare dvd’er. I butikken var jeg blevet spurgt hvor jeg var fra. Og havde sagt Danmark – så da jeg havde prøvet at forklare, at jeg skulle bruge de her tomme dvd’er til at brænde nogen øvelsesvideoer ned på, spurgte manden bag disken, som det mest naturlige af verden “Oh, for porn” – og da jeg måtte have set meget mærkelig ud i ansigtet, sagde han, at han jo kendte Danmark.

Og lige i det øjeblik ville jeg egentligt have ønsket at jeg var fra et helt andet og meget mere aseksuelt land.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: