Posted by: Rikke | 26. februar 2011

Det eneste jeg ønsker mig ….

Jeg runder et halvrundt hjørne, her om et par dages tid.

Når man som mig, er en af de solhungrene danskere, der ynder at rejse om vinteren, er det ikke et ukendt fænomen, at jeg fejrer dagen i et andet land.

Blandt andet var jeg i 2003 i Dehli, i Indien på min fødselsdag. Det regnede tæt og jeg fik morgenmad på sengen af min søster med familie – og fine sølvankelkæder. I 2008 var jeg på øen Sumilon, Filippinerne, da en rejsekammerat og jeg rundede vores fødselsdage. Min kæreste havde arrangeret bål og BBQ på stranden og vi fik sukkersød smørkage og happy birthday udsat for filippinske tjenere – og kæresten havde fået arrangeret en gave, lavet at øens snedker.

Og det er ok med mig, at være ude og tage tingene som det er … specielt nu hvor min kæreste er klar over, at hvis jeg ikke er konge for en dag, så bliver jeg en hystadeprinsesse …

Alligevel er det anderledes i år – i hvert fald hvad angår mine gaveønsker, for det jeg ønsker mig kan synes så ubetydeligt, men ville bare gøre min hverdag i det kommende år så meget lettere eller bare lidt federe… og alligevel ved jeg bare at det ikke kommer til at ske, for jeg ønsker mig:

  • en stor tube kopattesalve … da mine fødder og hænder bliver udtørret af alt det saltvand og der nemt kommer småskrammer alle steder
  • tørgær … da det stadig ikke er til at finde nogen steder
  • mel – i en ordentlig kvalitet, gerne groft og med smag og duft
  • Herômes neglehærder – der bare måske kunne få mine negle til at stoppe med at flosse, ovenpå alt saltvandet (og måske også deres franske manicure hvis jeg får mine negle tilbage på et tidspunkt)
  • nogle store strikkepinde (no 9) og en tyk hæklenål (no 10) og en bunke lækkert uldgarn, så jeg kunne strikke nogle flere tasker (filtede strikkede tasker) – da jeg ind i mellem savner at holde mine hænder beskæftiget og har fået flere “bestillinger” på grund af den jeg har med.
  • en blylomme til min bcd, som erstatning for den jeg tabte på et af mine første dyk
  • en adresse og et egyptisk postvæsen – der gjorde at man kunne bestille tingene på nettet og få sendt det herned … men efter hvad vi får fortalt, kan det ikke betale sig at få noget sendt, da tingene ofte ender andre steder end hos modtageren.

Og havde jeg været lidt smartere, havde jeg selv sørget for at tage det med istedet for nogen af alle andre ting, der udgjorde vores mange rejsekilo.

Men jeg ønsker mig også en stavblender med tilbehør som de har på tilbud nede i vores lokale supermarked, og som kan give mig muligheden for at lave iskaffe, eller kvase kardemomme til fine boller, eller piske ting med andet end en gaffel … og i det hele taget rykke køkkenet her fra slowfood-på-lavt-blus-og-primitive-retter til et nyt stadie … (hvem sagde simpel living?)

Og skal det være knapt så tings-fokuseret så ønsker jeg en dag på en spa, hvor der bliver nusset om mine ømme sprukne fødder og jeg måske får mass.eret kroppen godt igennem eller renset huden godt i bund.

… og det er jo heldigt at sådan nogen ting findes her i Egptens land

Reklamer

Responses

  1. […] får du ikke bare nogen til at sende dig de der ting du mangler – eller bestiller dem på nettet? kunne man jo spørge sig selv (eller mig, som nogen har […]

  2. […] er da næsten magisk, at lidt over en uge efter at jeg sender mine ønsker ud i verden, kan jeg læse på min mors Facebook status, at nu er tingene indkøbt – til hun kommer […]

  3. […] jeg fik alt hvad jeg ønskede mig og mere til […]

  4. […] håndblender (med piskeris og minihakker) – som jeg her på vej ind i vores 4. måned hernede alligevel gik hen og købte på trods af simple living og begrænset […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: