Posted by: Rikke | 27. februar 2011

Egyptisk post

“Hvorfor får du ikke bare nogen til at sende dig de der ting du mangler – eller bestiller dem på nettet? kunne man jo spørge sig selv (eller mig, som nogen har gjort).

Og havde det bare været så nemt, så havde jeg gjort det.

Belive me you.

Men for det første er der adressen.

Vi ved jo godt hvor vi bor (selvom vi ikke er 100% sikre på hvor længe vi bliver boede). Faktisk bor vi her: Riviera Sharm (selvom det er en lille bitte smule pænere på billeder end i virkeligheden), på den første gade, i blok 7, i stuen. Vi ved også at vejen udenfor – den vej der går mellem Naama Bay og Old Town hedder Peace Road – og man kunne sikkert godt stykke en adresse sammen af det.

For det andet er der selve leveringen:

Der findes ikke en brevsprække i døren og vi er jo ikke altid hjemme hele dagen. Da vi spurgte vores management om hvor eventuelt post blev leveret, var det eneste svar vi fik, et par store spørgsmålstegn. Efter lidt mere pressen på, fik vi besked om, at vi kunne komme tilbage om 2-3 dage og måske få noget at vide.

Så kunne vi måske bruge dykkercenterets adresse – og den har vi også, for da vi skulle herned, havde vi også brug for en adresse. Dengang fik vi at vide, at man bare skulle angive det hotel (Helnan Marina) som ligger overfor dykkercenteret. Og så c/o Verner Lau, Naama Bay, Sharm el Sheikh, Egypten. Ikke noget gadenavn, postnummer eller husnummer.

Det kunne de danske systemer – såsom folkeregisteret, ikke rigtig lide.

Men hvis det er sådan det er, så er det sådan det er – og fungerer det her, er det jo fint nok.

Og vi har også forsøgt os med den adresse, da vi har nogle forsikringscertifikater, vi skal have tilsendt.

De er så ikke kommet frem endnu.

Jeg er sikker på at der forekommer en eller anden form for postlevering også her i Egypten, men jeg har ikke rigtig knækket koden – og dem man forhører sig hos, siger at det alligevel er sjældent at en pakke kommer uskadt frem … desværre pga. tyveri.

Jeg har (vanen tro) også prøvet min ven Internettet.

Og faktisk er der en rigtig fin hjemmeside for postvæsenet.

Desværre er det ret svært at udlede så mange oplysninger fra den, fordi uanset hvilken browser jeg åbner den i, så er siden fyldt med “fald ud og fald ned”-bokse, der blokerer for teksten, så man hverken kan læse eller navigere på siden.

Et fantastisk flot eksempel på en komplet ubrugelig hjemmeside … og måske også et eksempel på hvordan postleverance fungerer hernede?

Jeg vil virkelig gerne belæres anderledes – og forsøger stadig at finde ud af hvordan jeg kan knække koden, men indtil da, er mit bedste håb, at vi får nogen venner eller familie på besøg og at de kan håndlevere de begærede objekter.

Reklamer

Responses

  1. Efter nogle år med periodevis projektarbejde, vil jeg anbefale dig at undersøge mulighederne for kurer-forsendelse (UPS, DHL, FeedEx eller lign.). Forsikringsdækning og risiko for tyveri er noget anderledes end ved post.

    Du skal være opmærksom på at pakkerne bliver tolddeklareret i Egypten, og derfor helst skal sendes som gaver med en lav værdi – Dog ikke så lav, at der er usansynligt…

  2. …med periodevis projektarbejde i Egypten…

  3. Velkommen til Sequence – og tak for informativ oplysning – det kan være at det er det, der skal prøves af.

    Snakkede med en af folkene hernede, der rent faktisk have modtaget post fra Danmark – sendt til dykkercenteret.

    Han kunne tilføje, at de breve der kommer frem får man, men for pakker er der lige en ekstragave i form af at man får lov til at betale for at modtage dem – selvom de er korrekt frankeret.

    Han måtte af med 50 LE for at få udleveret en prøvepakke fra sin veninde i DK.

  4. Nu fylder tørgær jo ikke specielt meget, så jeg vil da undersøge nærmere om man ikke kan sende det som brev. Der vil så naturligvis være en mulighed for at myndighederne virkelig splitter brevet ad i den tro, at det kan være farlige ting af den ene eller anden art?

    • Som tiderne er kan det da godt være at tørgær kunne anses som farligt …? Men nu behøver du ikke bekymre dig om det, for jeg har fundet en butik med tørgær i mængder der kunne brødføde en mindre provinsby.

      Det handler åbenbart om at kigge de rigtige steder 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: