Posted by: Rikke | 1. marts 2011

Status 1/12

Så er den første måned af vores sabbatår gået og vi er nu gået ind i den 2. måned – og skal jeg lave en status vil det komme til at handle om:

  • at vi landede mit i en revolution … som her i Sharm var fløjlsblød og tæt på harmløs … ingen døde og kun en mindre mangel på grønt og frisk kød kunne ses i byen
  • at folk var unødigt bekymret på vores vegne samtidig med at jeg anede en lille smule skuffelse over, at jeg ikke kunne sende bloddryppende beskrivelser fra stormens centrum (der er ikke meget storhed over hamstring af benzin eller 100 pro-Mubarak demonstranter der går fredeligt op og ned af en vej)
  • at vi fandt et sted at bo og har lejet den samme lejlighed i endnu en måned, og er stadig glade for at bo i gåafstand fra Naama Bay,
  • vi har dog ikke udelukket at flytte et andet sted hen og vi har set på et par områder som virker mere som et sted vi gerne ville bo, men har ikke fundet de rigtige lejligheder der
  • vi har suppleret vores bosted med mygge/fluenet og kan nu holde ud at have døren åben … men fanger mange katte i nettet…
  • HJ er blevet PADI-instruktør og har haft fingrene i de første danske kunder, som med-instruktør i deres uddannelse
  • og det virker som om at både mand og kunder er glade for mødet.
  • 2 min efter at vi var flyttet ind … eller faktisk før det, var katten flyttet ind. Og den er stadig gravid … men den kommende familieforøgelse må være snart forekommende – og da den ikke vist sig her til aften, kan det være at fødslen er igang lige nu…
  • Det har været en måned med mange beslutninger der skulle træffes, med opture og nedture og bekymringer … og det har ikke været godt for min stress. Min hukommelse er stadig som en si, mine hænder er ikke blevet bedret meget og alt i alt har der ikke været det ryk i min almen tilstand, som jeg havde håbet på,
  • men jeg er heller ikke kommet igang med at dyrke den motion jeg havde besluttet at dyrke, den meditation jeg havde regnet med at gå i gang med eller den læsning af god litteratur jeg havde taget med … for at få overskud, skal man åbenbart have noget overskud og det har jeg ikke haft i ønsket grad.
  • På centeret er folk begyndt at komme tilbage fra ferie og det sammen med tilbagevenden af gæster har løftet stemningen og gjort det sjovere at være på centeret,
  • og vi har mødt nogen fede mennesker, som vi har hængt ud med og haft et hyggelig afbrud i tosomheden med
  • Vi har måtte konstatere at ting koster penge – men i løbet af måneden har vi også kunne konstatere at jo længere tid der går, jo mindre koster mange ting … eksempelvis er turen med bussen gået fra 5 LE til 1 LE på en måned
  • og så må man ikke forglemme at det var i denne måned at jeg først manglede og dernæst fandt gær .. så jeg kan bage alle de brændte boller jeg har tid og overskud til at gå i gang med.
Reklamer

Responses

  1. Først Tillykke Med Dagen i går, den startet da meget godt, resten lader jeg ligge.
    Er det normalt at du ikke får mange kommentarer, ikke engang på dit fødselsdag?
    Jeg har bare undret mig, og selv holdt tilbage med samme, måske ønsker du dem ikke.
    Synes det er modigt af jer at skiftet spor og hive et år ud, til sig selv, selv om alt er til sig selv. Alle de udfordringer man slet ikke tænker over i hverdagen og finder en løsning på, de får en ekstra dimension når man er langt fra det hjemmelige. Jeg tænker om du har i sinde at finde ud ad, hvordan de lokale hjemmebage deres brød.

  2. Allerførst vil jeg sige, at jeg kan rigtigt godt lide at få kommentarer, bemærkninger og spørgsmål … eller bare tegn på at der er liv på den anden side af skærmen – så mange tak for din hilsen og dine gode spørgsmål 🙂

    … og de mennesker jeg kender sådan “live” har skam også sendt hilsner på mail, sms og facebook – og et par stykker også herinde.

    Nu er det her jo en ny blog, og jeg har ikke gjort et stort arbejde med at skaffe mig et “bloggernetværk” og læsere i det hele taget, men det med de sparsomme kommentarer har nu også været tilfældet på min gamle blog – selv når jeg kan se at jeg har haft mange læsere.

    Jeg har altid joket med at jeg var “ukommenterbar”, men der er åbenbart en sandhed i det og det har så fulgt med mig … som nissen altid gør ;-). Men jeg ved ikke selv hvad det er der gør mig ukommenterbar.

    Men hold dig endelig ikke tilbage – jeg svarer glad og gerne.

    Med hensyn til modighed med at rejse – så hører jeg det tit, men jeg har ikke selv oplevet os som modige … i virkeligheden synes jeg at de modige er alle jer der bliver tilbage og holder dampen oppe – og de virkelig dygtige er dem der kan gøre det _og_ samtidig være lykkelige.

    Vi har ingen børn, ingen gæld, vi bor i lejelejlighed, jeg var sygemeldt og ønskede ikke at fortsætte med mit job, min kæreste kunne få orlov og vi har begge nogen penge sparet op – så det store spring er foretaget med livrem og seler … og faldskærm 🙂

    … og så det daglige brød – tak for ideen, havde egentligt ikke selv tænkt på det – men det er klart, at når jeg kan lidt mere arabisk og måske kan komme i kontakt med nogen kvinder hernede, så skal jeg da have spurgt til deres brødbagning 🙂

    Og pyha – det blev et langt svar Lea … men du ramte vist lige en nerve med dit første spørgsmål.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: