Posted by: Rikke | 4. marts 2011

Den dag Topper blev væk

At have kat hernede er ikke helt det samme som at have kat derhjemme.

Nu er det jo ikke sådan at vi egentligt har kat, som i at vi har valgt at holde kat, eller at vi endog selv har valgt en kat … men vi er flyttet ind i en lejlighed, hvor en bestemt kat tydeligvis har boet før.

Og vi har så kapituleret og fodrer på dyret … og det er ikke så lidt mad det lille dyr kan hive indenbors!

Men det er ikke historien her. Historien er at uanset hvordan man er forbundet til det her dyr, så vil man (eller jeg) føle sig knyttet til kræet efter et stykke tid.

Denne kat – som vi kalder Topper – er tydeligt gravid. Vi fodrer på hende, hun får også lov til at komme ind og vi kæler med hende. Men hun får ikke lov til at sove herinde om natten og vi har ikke gjort klart til familieforøgelsen, da jeg er ret sikker på, at når tiden kommer, så vil hun forsvinde et eller andet sted hen, hvor hun kan være i fred med fødslen og killingerne.

Så forleden, da hun ikke kom hen til os om aften og heller ikke viste sig om morgen, var jeg sikker på at tiden var kommet og at hun havde født sine killinger et eller andet sted.

Men på vej til arbejdet så … og ikke mindst hørte … vi hende. Hun var oppe på en altan og miavede skingert efter os. Da vi tidligere har set katte springe derop, troede vi at hun nok havde gjort det samme og at hun nok ville komme ned i løbet af dagen.

Men da vi kom hjem senere på dagen stod hun der stadigt.

Og denne gang gik der total skrigeri i hende da hun så os. Hun miavede og miavede efter os.

Samtidig kunne vi dog også se, at der var nogen hjemme i lejligheden og at katten derfor tydeligvis ikke var på altanen ved en tilfældighed, men at nogen havde lukket hende derud/inde i lejligheden bevist.

Så vi måtte erkende at det åbenbart også var nogen andres kat og de måske også regnede med at fødslen var forestående og ville sikre sig at hun fødte der.

Vi gik hjem med en blanding af lige dele sørgmodighed og lettelse over, at den der kat og hendes killinger ikke længere var vores problem.

Men en halv times tid senere kom hun drønende ind af døren, åd en skål kattemad, tålte en lille smule kæl og var så ellers den der var skredet!

… og efter det har vi haft fornøjelsen af at kunne fortsætte fodringen – og der er stadig ingen killinger i syne….

Reklamer

Responses

  1. Det var kattens 🙂

  2. det er jo lige det … og sådan er det tit med katte, da de jo mis-forstår alt 😉

  3. […] må være sket hende et eller andet, eller hun kan være blevet lukket inde igen. Så vi har besluttet at vi nødfodre killingen i dag, sådan at killingen stadig er i live, hvis […]

  4. […] #1: Da Topper var lukket inde på en fremmed altan […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: