Posted by: Rikke | 9. marts 2011

I gode hænder

Indenfor kristendommen (og sikkert også andre religioner) siger man tit, at det er de bedste der tages først, når nogen forsvinder før deres tid og man ikke når at lære dem rigtig at kende.

Sådan er det også her.

Ikke at død og ulykke er indblandet dog (7,9,13).

Men i dag var vi ude og tage den sidste afsked med en af de instruktører, som vi begge to var blevet rigtig glade for, på trods af den korte tid vi har kendt hinanden.

Det var ham der på en god og ordentligt måde lærte HJ op og det var ham, der tålmodigt svarede mig på alle mine mange spørgsmål om dette eller hint ved byen og menneskerne her. Og fordi han havde boet her i 6 år, havde han rigtig mange, rigtig gode svar.

Igår havde vi ham til afskedsmiddag og der blev udvekslet røverhistorier, tegnet kort og givet de sidste tricks og tips – og i dag fiksede og servicerede han så lige min regulator:

Bagefter var vi ude i hans lejlighed, for at se om det skulle være vores næste bosted – og vi gik derfra med hans blender, brødrister og grill … og med den der sørgmodighed der indfinder sig når man skal sige farvel til en person, men rigtig godt kunne tænke sig at have lært bedre at kende.

Og samtidig en glæde over at vi nåede at møde ham …. og en glæde på hans vegne, i og med at han er sendt til Maldiverne og skal være tilknyttet der det næste års tid.

Og en glæde på vegne af de gæster der kommer til at lære ham at kende dér, for det er sikkert at de også vil være i gode hænder….

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: