Posted by: Rikke | 12. marts 2011

Om at gå ud efter brød og komme hjem med et tilbud om ægteskab

Jeg er for lækker.

Så simpelt må det være, eller så er Egypten simpelthen designet til -og for kvinder, der har rundet de 40 og ikke længere helt kan få højden og vægten til at balancerer og i vesterlændinges øjne nok er ca. ½ meter for kort til kiloerne.

Men ikke her.

Hernede er jeg så lækker, at jeg ikke kan gå ned i kiosken eller supermarkedet uden at få elevatorblikket eller en flirtende bemærkning med på vejen.

Og det er til og med primært af mænd i en aldersgruppe, der ligger adskillige år under min egen alder.

Når jeg er sammen med min kæreste er der ikke noget. Så er det “Mam” og nedslåede øjne. Men når jeg går alene, kører taxaerne op på siden og tilbyder gratis køreture, buschaufføren vil kysse eller tjenerne/butiksejerne spørger om jeg ikke er interesseret i en ny kæreste.

Det kan jo synes meget sjovt … specielt når man har nået den alder, hvor man ind i mellem føler sig usynlig derhjemme, har fået en erkendelse af, at man ikke længere er den strammeste sild i dåsen til julefrokosterne på arbejdet og kontoreleverne har nået en alder, hvor de er født efter at man selv startede på universitet.

Men faktisk var jeg rigtig, rigtig ked af det i starten. Jeg ville gerne være i fred når jeg gik ud. Jeg følte mig jaget og havde ingen fred.

Jeg kiggede dybt og inderligt på mig selv, på det tøj jeg havde på, på hvad jeg sagde og hvordan jeg sagde det – og jeg kunne ikke finde noget, der skulle kunne give anledning til alle bemærkningerne, noget jeg kunne ændre for at få det til at stoppe.

… og der er ingen anledning – jeg går pænt klædt uden at være nedringet, lårkort eller blufærdighedskrænkende og jeg tænker på hvad og til hvem jeg siger noget – og jeg har eksempelvis altid ladet min kæreste tilbyde te til vagterne, netop for ikke at sende forkerte signaler.

Men der er bare en kæmpe kulturforskel og uanset om jeg vil det eller ej, så opfører jeg mig på en uærbødig måde hernede, når jeg færdes frit blandt mænd, når jeg går utildækket og når jeg eksempelvis tager en offentligt bus alene med en hel flok mænd.

Vi har bare forskellige traditioner og sådan er det – og på et eller andet tidspunkt kommer jeg nok også til at se gennem det eller det stopper af sig selv.

… og indtil da må jeg se om jeg kan komme til at vokse lidt af alle komplimenterne … for jeg mangler stadig en ½ meter i højden for at få kropsmålene (og BMI’en) til at passe.

Reklamer

Responses

  1. […] naivt at jeg var for lækker fordi jeg ikke rigtig kan gå nogen steder uden at få en bemærkning med på […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: