Posted by: Rikke | 14. marts 2011

Ferie på godt og ondt

Det er hyggeligt at have min mor hernede. Vise hende hvor vi bor, dykkercenteret og bare være sammen.

Det er også hyggeligt at lave nogen ting sammen og i dag var det planen at vi skulle mødes med hende på hendes hotel, for at tage ud på en snorklestrand i Hadaba, der hører til hotellet.

Jeg havde været lidt bekymret for om hun havde fået sovet ordentligt, da jeg fra andre havde hørt, at der kunne være noget larm, når man som hende, boede ud til pool-området.

Men larm fra poolen havde været hendes mindste bekymring igår. Hun var nemlig begyndt at kaste op, lige efter at jeg havde fulgt hende hjem, den foregående aften – og det og samt diaré havde holdt hende beskæftiget gennem natten.

Uden at gå i detaljer kan jeg afsløre at nattens eskapader, er blevet gentaget i løbet af dagen og at snorkleriet ikke rigtig blev gennemført, ligesom appetitten var mere forkølet end egentlig stor.

Her og nu er hun blevet fyldt med paraghurt, tvangsfodret med revet æble og en drink med lime-sukker-salt og endelig puttet i varmt løstsiddende tøj og så håber vi at tingene går i sig selv igen, så hun kan komme med os ud og snorkle fra en båd imorgen, som hun så gerne ville.

Det jeg ikke helt kan forstå er, hvor det kommer fra, da jeg positivt ved, at vi har spist præcist det samme gennem dagen i går … bortset fra at vi fik hver vores slags is, i den lokale (og rene og pæne) isbiks.

Det eneste andet jeg kan tænke mig, der kan være årsagen til feriemaven er, at jeg lavede en salat til aftensmaden, og at jeg skyllede agurk og tomat under vandhanen – men jeg tørrer altid tingene af bagefter … og ingen af os andre er blevet syge af det.

Men vi er åbenbart alle forskellige … og jeg håber bare at min feriegæst snart er ovenpå igen.


Kommentarer

  1. Ai hvor surt. Det var nok flymaden…. Hils og ønsk god bedring fra os. Håber hun bliver klar inden turen går hjem igen.

  2. Nej, hvor ærgerligt……og synd for din mor…..ønsker hende god bedring.

  3. Jeg hilser og ønsker … og selvom jeg ikke ønsker at tage æren for misæren, så passer tidspunktet nok bedst med, at det er noget jeg har serveret for hende … og da der var kylling på fadet er jeg lidt bekymret for om det er salmonella…

    Men jeg håber at hun får en god nats søvn .. og så har vi aflyst planerne for i morgen, så hun kan komme helt til hægterne.


Skriv en kommentar

Kategorier