Posted by: Rikke | 20. marts 2011

Ingen lykkelig udgang

Vi syntes jo at den der kat, Topper, havde været gravid i en evighed – faktisk så længe at vi var begyndt at tale om, at den i virkelighed ikke var gravid, men bare en snydekat, der havde ædt sig fed på vores bekostning.

Men den var god nok.

Hun var gravid og hun var igang med at føde i går.

Og hun fortsatte i dag.

Vi kunne ikke holde hende inde i går aftes, ved en ni-tiden smuttede hun, da HJ skulle hænge noget tøj op.

Jeg kunne ikke få hende ind.

Så vi måtte gå i seng med uforrettet sag.

Ved en halv sekstiden kunne jeg høre hende pive udenfor terrassedøren. Meget højlydt og meget insisterende.

Så hun blev lukket ind.

Hun var igen (eller stadig?) helt blodig bagi og hun strøg direkte hen til klædeskabet og forsøgte at komme derind. Det var lukket, men jeg havde gjort klart til hende i den anden side, med et lagen i bunden til at ligge på.

Så hun kom derind.

Hun pev og spandt og jeg satte mig ved hende. Ved en sekstiden kunne jeg se, at der kom en form for en blære ud af hende. Lidt efter kom der en killing.

Men ak.

Den var alt, alt for lille og den var død.

Man kunne sagtens se at det var en killing, men hun havde ikke været så gravid som vi troede, for den lille killing havde ikke nået at udvikle pels og var slet og ret stadig bare et foster.

Først var hun ligeglad med killingen, men da jeg på det tidspunkt troede, at hun stadig var i fødsel og måske havde brug for at få stimuleret moderfølelsen, lagde jeg den hen til hende. Hun snusede til den, slikkede lidt på den og spiste derefter efterbyrden.

Jeg kunne mærke nogen bevægelser på maven. Enten flere killinger eller veer. Hun trak vejret overfladisk og lidt gispende – og hele tiden spandt hun.

Men der kom ikke flere killinger og efter lidt tid blev hun mere rolig. Slikkede sig. Drak noget vand og var også oppe og spise lidt.

Jeg havde fået nogen numre til dyrlæger her i området og jeg ringede og snakkede med to af dem.

Den ene af dem rådede mig til at se tiden an. En fødsel kunne nemt strække sig over 24 timer og det var først efter den tid, at man skulle blive bekymret. Hvis hun fik det bedre var det nok overstået og hvis hun fik det værre, skulle jeg komme ind med hende, så ville de åbne og fjerne eventuelle killinger og sterilisere hende i samme omgang.

Og hvis der var flere killinger, så skulle de ud – når først der har været åbnet ind til livmoderen var der risiko for infektion og man kan ikke lade katten fortsætte en eventuel graviditet, selvom der skulle være levedygtige fostre i maven.

… så der er vi nu.

Hun virker til at have det ok. Det vil sige, hun vil være ved siden af mig hele tiden. Følger mig som en lille hund og går og står hvor jeg er. Når jeg sætter mig klister hun sig op ad mig og skal helst røre ved mig og hun spinder hele tiden. Men hun virker ikke decideret afkræftet eller svag.

Så jeg ser tiden an.

Og håber på at hun fik aborteret alle sine fostre og at hun snart er ovenpå igen.

Og så bagefter vil vi gøre det, jeg synes man skylder at gøre, når man tager en herreløs kat til sig – om det er for et år eller et liv – få hende neutraliseret, så hun ikke sætter flere herreløse katte i verden.

For dem er der nok af hernede.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: