Posted by: Rikke | 22. marts 2011

De unge (misse)mødre

Alle hjemmesider jeg har været inde på, fortæller at missemor helst ikke forlader sine killinger de første 48 timer, at killingen er hjælpeløs uden sin mor, da den ikke kan regulere sin varme, eller holde gang i sin fordøjelse uden moderen til at slikke den.

Topper læser åbenbart ikke om katte på hjemmesiderne.

Hun er på sæt og vis en god nok mor …. når hun gider.

For hun vil egentligt hellere ligge og blive kælet af os i sofaen, end ligge inde i soveværelset hos killingen. Hvis vi går med derind og kæler hende mens hun ligger og ammer, så er det fint nok.

Det er dog ikke sådan at killingen skal have lov til at ligge inde i stuen, for hvis vi prøver at flytte kassen herind, tager hun straks killingen i munden og flytter den tilbage til soveværelset.

Helt håbløs er hun dog ikke, for når killingen piver (eller skriger) efter hende går hun ind til den … nusser den og lader den få en tår mælk,  men det der med at ligge der troligt time efter time, det gider hun ikke.

Killingen ser dog ikke ud til at lide nød. Den vokser nærmest time for time … så vi prøver bare at sørge for at gøre det uinteressant for Topper at være sammen med os – og lægge hende ind til killingen når der er gået for lang tid …

Men det er helt klart, at skulle der laves en optagelse af unge missmødre der sætter sjov og spas før afkommet – så ville hun være selvskreven.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: