Posted by: Rikke | 23. marts 2011

Aldrig mere åbent kontorlandskab

Blev vækket her midt nat/tidlig morgen af kat, der på trods af indkøb af for 200 LE blandet katteboks og klumpende kattesand, selvfølgelig skal udenfor og tisse … man kan tage vildkatten ind i huset, men ikke ud af katten…

Brugte ventetiden til at tjekke et par af de jobannoncer jeg stadig får tilsendt, men normalt bare sletter.

En af dem lød egentligt meget interessant, indtil jeg læste følgende:

Du vil komme til at sidde i et åbent kontormiljø, hvor hygge og samarbejde er i højsædet.

og så stod jeg af.

Ikke at jeg har noget imod hygge og samarbejde – heller ikke på mit arbejde, selvom jeg godt kan forstå, at nogen danske arbejdspladser bliver betragtet undrende af gennemrejsende udenlandske øjne, når det kommet til hyggen i form af timelange fredags-morgenmad-seancer og ugentlige eller daglige trøstekagespisning.

Men det der får mig til at stå af, er det åbne kontorlandskab.

Jeg har gennem mit arbejdsliv arbejdet både i småcellelignede kontorer ud til en lang gang (og dengang måtte man ryge på kontoret, hvis man lukkede døren …. og fra nogen af de rygede kollegaer fik man sager, der simpelthen trak røgspor efter sig), to-mands, tre-mands, 5-mands og 8-mands kontorer og til sidst i et kæmpe kontorlandskab med 45-50 mennesker og åbent op og ned til yderligere 5 etager.

Det kan være en udfordring at dele kontor med en eller flere. Både dem der taler meget (og meget detaljeret privat i telefon med veninderne), dem der bare helt generelt har en larmende grundtone, har en telefon brummende med sms’er hver 3-4 minut eller er helt vild støjfølsom, så andre er nødt til at liste på kattepoter og nærmest hviske i telefonen, for ikke at udløse skideballer.

Men det er også rart at dele kontor med en anden – at kunne sparre hen over skrivebordet, joke over noget, opbygge det helt tætte kollegiale forhold og helt generelt være i selskab med en andet menneske man godt kan lide.

Men at sidde i et stort åbent kontorlandskab er et helvede på jord.

For mig i hvert fald.

Og der er ingen tvivl om at indretningen af min fysiske arbejdsplads, havde en stor og klar medvirkede årsag til at jeg gik ned med stress.

Nu sad jeg så også fuldstændigt blottet – og arbejdede med fortrolige sager, hvilket på ingen måde øgede min komfort.

Det var også tydeligt at se, at når folk i et åbent kontorlandskab selv kan vælge, så sætter de sig i et hjørne, med ryggen mod muren og helst så de kan overskue rummet – og det er naturligt nok, for det er sådan vi instinktivt føler os mest trygge.

Selvom jeg havde søde kollegaer for, bag og rundt mig – så var det konstante nærvær af andre mennesker, deres lyde og ting, rod og telefoner for meget for alle mine sanser.

Det kom bag på mig at det var et problem – og specielt at det var så stort et problem, for jeg kom direkte fra et 8-mands kontor, hvor jeg rent arbejdspladsmæssigt havde befundet mig godt.

Men ved nærmere eftertanke, så skyldtes det nok, at selvom kontoret var stort og jeg delte det med andre, så havde jeg de facto et en-mandkontor med en meget stor dør, hvor jeg kunne skue over rummet og alligevel “putte” mig lidt.

Jeg havde også “mine egne” møbler og kunne sætte mit eget præg på domænet.

Og det jeg alt i alt er kommet frem til, vedrørende min kommende arbejdsplads er, at det er vigtigt for mig at der ro omkring mig – både hvad angår antallet og mængden af mennesker, men også forstyrrende lyde, mulighed for at regulere temperatur og solindfald og synsindtryk.

Hvis jeg sidder i et roddet, larmende, for varmt (eller koldt) arbejdslokale er det svært at samle tankerne og være produktiv … og egentligt er det vel ikke så underligt?

Måske mere underligt hvor mange af os der accepterer (eller kapitulerer) over mere eller mindre rædselsfulde vilkår.

Reklamer

Responses

  1. Jeg har lige set denne hjemmeside om stress og mindfulness. Jeg tror det kan være noget relevant.

    • Nu er det anden gang indenfor 2 dage at jeg har fået anbefalet lige præcis den her psykolog/hjemmeside – af læsere der aldrig før har givet sig til kende på bloggen.

      Det kan være en tilfældighed – men jeg begynder at overveje om det er en ny form for spam – så jeg fjerner (igen) linket.

      Skulle bemærkningen være reel, er du velkommen til at kommentere igen Anne.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: