Posted by: Rikke | 24. marts 2011

Sådan en helt almindelig dag

Står vi op ved en 6, halvsyv tiden, fodrer kat og spiser morgenmad ….og stiller os ud på gaden

og venter på “vampyrbussen” (fyldt med tavse halvsovene solbrillebeklædte kollegaer) der kører os ind på arbejdet.

Inde på centeret venter vi på at gæsterne ankommer, enten på gåben, eller med den bus, der kører rundt og henter bookede gæster fra deres hoteller.

Når gæsterne er ankommet bliver de tjekket af på listerne, der bliver noteret hvem der skal have frokost på båden og om gæsterne skal dykke videre, eller om det er deres sidste dag. Samtidig bliver der lavet tilladelse til at ankomme og sejle fra Jettyen, bilen bliver fyldt med kasser med grej og fyldte flasker, der skal ned på båden.

Centeret sender for tiden 2-3 både ud. En der sejler lokalt med folk der skal tjekkes ud, er i et kursusforløb eller ikke helt så erfarne, og en der sejler til hhv. Ras Mohammed eller Tiranstrædet. Efter ønske og kvalifikationer laves der også ture til Thislegorm, Dunraven og Dahab.

Hver mand .. og kvinde sætter sit eget udstyr op (det og flaskerne er heldigvis blevet båret ombord af det egyptiske personale … så der er noget mindre slæberi end ved dykning hjemme i DK). Og man sejler afsted.

Og når vi har nået vores bestemmelsessted og grejet op … er det bare at hoppe i suppen:

Og mens HJ arbejder og forsøger at holde styr på tropperne og vise hvad han nu kan finde – nyder jeg bare mit dyk (og/eller holder styr på min makker) … og forsøger at rumme alt den skønhed, der er under vandet:

På et tidspunkt mellem dykkene serveres der god og rigelig frokost

Som indtages hvor man behager:

… og så er der tid til endnu mere skønhed under vandet:

Inden vi igen sejler mod Jetty’en i Naama Bay, hvor flasker og kasser med grej nu skal den anden vej

inden de køres tilbage til centeret, der ligger op ad vejen .. et minuts gang

Oppe på centeret får gæsterne en “decoøl” eller to, skriver og får stemplet logbøger, Guiderne og instruktørene gør forskelligt arbejde færdigt. Centeret er åbent indtil kl.18.00, og indtil da er det muligt at komme forbi og snakke eller booke sig ind på ture.

… og klokken 18.00 gøres der klar til afgang .. og vinkes farvel til dykkerkatten Ying-Yang

Staffbussen kører folk hjem

Hjemme hos os venter der en pænt tissetrængende kat, som har været lukket inde med sin killing hele dagen … og stadig ikke har lært at bruge kattebakken

… og en hjemmeaften tager form. Der bliver måske snakket lidt på Skype, tjekket mails og skrevet et indlæg, hørt radio, læst bøger eller set tv … og ret tit er vi faldet omkring på den pæne side af 21 … det vil sige jeres kl. otte ….

For der skal jo være energi til næste dag på den blå kontor.

Reklamer

Responses

  1. Det ser rigtig dejligt ud.

    Jeg håber, at du husker at stoppe op indimellem og nyde den noget anderledes hverdag.

    • Det kan du tro jeg gør! Både midt i dagen … og på de dage hvor jeg ikke dykker.

      Hvis jeg gjorde som beskrevet dag ud og dag ind, så tror jeg at jeg ville køre træt i det rimeligt hurtigt .. det er fysisk hårdt at dykke og på de dage hvor vi begge dykker – specielt hvis vi dykker Tiranstrædet, hvor der er en del sejllads, der er vi trætte når vi kommer hjem …

      Og igår havde vi ikke fået købt ind og fik ikke lavet aftensmad og gik begge omkuld kl. 20 … med en middag bestående af en pakke saltstænger … det holder man ikke til i længden.

  2. Det ser lækkert og godt ud det hele. Men godt nok også en lang arbejdsdag. Håber i nyder det selvom det er arbejde ihvertfald fra HJs side. 🙂

    • Der er ikke meget 8-16, betalt frokost og 6 ugers sommerferie over den her slags job -så der er mange lange dage og man har kun 4 betalte fridage om måneden.

      Men fordi vi bor i gåafstand fra centeret, behøver vi ikke vente på at staffbussen kører hjem kl. 18. HJ har lov til at gå når gæsterne er gået eller omkring kl. 16.30 hvis der er andre til at tage sig af gæsterne.

      Så det er ikke altid at der mørkt når han/vi kommer hjem, som det var igår .. hvor vi sad efter arbejdet og fik en øl, med en gæst der havde bestået sin OW.

  3. Åhhh det ser skønt ud:-)) husk at nyde friheden og skønheden…. Ku godt se mig selv indtage frokosten der på båden:-))
    Tina

    • Grunden til at jeg skriver og tager foto, er blandt andet for at kunne fastholde oplevelsen af frihed og skønhed … oven- og specielt under vandet … for det er så nemt at glemme at huske at nyde … men jeg forsøger at gøre det 🙂

      … og ja, det er ikke helt dårligt at sidde på en båd i dejligt solskin og spise frokost – og hver gang jeg gør det, tænker jeg ved mig selv “hvorfor er det lige at jeg ikke tager med båden ud hver dag?”.

      Men grunden til at jeg ikke gør det er blandt andet at der er nogen praktiske ting der skal ordnes … og så har min krop brug for at restituere ind i mellem.

  4. Kan godt forstå I falder om, om aftenen, det er også et vildt tidligt tidspunkt at skulle op om morgenen. pas nu på jer selv. Nu er vi ikke på computeren den næste uges tid. Der skulle være 28 grader i skyggen på gran Canaria, og køligt om aftenen, hahaha, det er da lige til at holde ud, hvem kan sove i 28 graders varme.
    hav det smukt, og knus til jer begge.

    • Det ville måske være anderledes hvis vi var 10 eller 20 år yngre, som nogen af de andre er … men det er ingen skam at gå tidligt i seng, når man alligevel er faldet i søvn på sofaen kl. 19 😉

      God tur til Gran Canaria …

  5. Årh wow det lyder altså ret skønt!

    • Der er ikke mange superhelte i vores verden … men meget af det virker alligevel


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: