Posted by: Rikke | 31. marts 2011

Om at forlade Ynk, når man flytter

Jeg synes at det er svært, det her med løsgående dyr allevegne.

Skal man tage sig af dem, eller lade være?

Hvad er bedst i længden; et dyr der er blevet fodret på et år (neutraliseres og behandles for eventuelle skavanker) og dernæst forlades, eller et dyr der klarer sig selv hele tiden, med hvad det indebærer af parringer, slåskampe, mangel på mad og vand og de dårligdomme der kommer med den  tilværelse.

Jeg har fået nogen bemærkninger fra folk omkring det at vi har taget Topper til os og nu tager os af hende og Killing. Men hvad jeg ikke har fortalt er, at Topper meget af tiden har været suppleret af Ynk.

Ynk – eller Den Rene Ynk – der er hendes fulde navn, kom til os ved en fejltagelse.

Vi havde gæster og nogen af dem troede at Ynk var vores kat, og sad og kælede med hende hele aften.

Derefter var hun ikke til at slippe af med.

Og hun var Den Rene Ynk. Tynd og mager, så rygraden stod frem og med betændt øjne, der løb.

Ikke lige den kælekat man går og ønsker sig.

Jeg ville ikke have hende ind i huset, dels fordi jeg ikke ville gå og fodre på endnu et dyr, og dels fordi jeg ikke synes, at det var fedt at have et dyr med en eller anden form for sygdom, gående indenfor, og slet ikke når man allerede har taget en anden kat til sig som der skal have killinger.

Det lykkedes hende alligevel at komme ind i lejligheden nogen gange. Hapse lidt mad og lægge sig i sofaen. Og det virkede som om at det eneste hun egentligt bare ville var, at krølle sig sammen i et hjørne af sofaen og sove i fred fra varmen og de andre katte.

Jeg sørgede for noget medicin til øjet og det holdte op med at løbe, men har åbenbart været betændt så længe, at det er blevet beskadiget. Hun fik lidt mere sul på kroppen over at få lidt regelmæssig fodder.

Da Topper fik killingen var der dog ingen mulighed for hjemlig hygge for Ynk, hun blev banket grundigt på plads og forstod, at skulle hun være noget, var det udekatten.

Og så kom hun om morgen og fik en gang fodder, inden hun igen smuttede videre til dagens dont.

Topper blev flyttet med op i den nye lejlighed, men det gjorde Ynk ikke.

Da jeg så var nede for at gøre rent i den gamle lejlighed, sad Ynk på sin plads på terrassen.

Jeg havde ikke taget mad med til hende, men kunne ikke holde ud af se på det, så jeg gik op efter noget. Hun fulgte efter mig på stien og pev et par gange. Men halvvejs stoppede hun.

Vi bor åbenbart udenfor hendes revir.

Da jeg kom tilbage til lejligheden var hun væk – og selvom jeg var der et par timer, så kom hun ikke igen.

Jeg ved ikke om det er godt eller skidt at fodre på en kat og så forlade den, men Ynk har i hvertfald fået stoppet sin øjenbetændelse og kommet i bedre fodderstand … og det kan vel ikke være helt skidt?

Reklamer

Responses

  1. Jeg oplevede, at min nabo gennem flere år troede, at jeg aldrig fodrede mine katte. Fordi de altid og gerne mjauwede inderligt hos hende indtil hun stoppede dem med oksekød og rejer og hvad en ældre dame ellers havde i skabene. Hvad jeg tror er, at katte har mange andre oplevelser og muligheder end dem, vi lige selv kan se. Mine fik i hvert fald ikke for lidt mad … 🙂

  2. Indtil videre har jeg ikke set hende hænge ud ved den gamle lejlighed, så du har nok ret Niels, at hun har andre “madkanaler” end os.

    Vores katte derhjemme, har det også med at opsøge naboen, når vi har dem med i sommerhuset – så ligger de og får deres eftermiddagslur i deres bedste stol og tigger rejer, når menuen er selvpillede rejer.

    … og de rejer de får, skal de ikke engang pille selv.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: