Posted by: Rikke | 23. april 2011

Om at være i den forkerte krop

“Mand fanget i kvindekrop” – det er både et tema i mange “sjove” amerikanske film og temaet for flere noget mere sørgmodige tv dokumentarudsendelser.

Jeg tror at jeg er i lige præcis den krop jeg skal være, selvom jeg nok altid har ønsket at man havde byttet bare en lille smule om på højde-drøjde forholdet, da jeg altid har været lige lidt for lav til min vægt.

Til gengæld må jeg nu konstatere at jeg endnu engang er stødt på en kat, der er sat forkert i verden.

Derhjemme har jeg en ragdoll, der beskrives som “en uomtvistelig indendørs kat”, fordi de er blide, godmodige og ikke ejer forståelsen og fornemmelsen for frygt. Det sidste kan jeg sagtens se, da jeg har oplevet mine katte sætte sig og studere en gøende hund, der flippede fuldstændigt ud på den anden side af hegnet.

Det der med at være en uomtvistelig indekat har kun den ene af mine katte læst. Og den kat foretrækker det varme gulv på badeværelset over nærmest alle andre steder, selvom han da godt kan lægge sig i en stol og se ud engang i mellem.

Men den anden – Bertram – han er helt klart en udendørs kat fanget i en indekats krop. Vi har set det når vi har haft dem med i sommerhus, hvor han er ude så meget han kan – og hvor han tit og ofte kom hjem med mere eller mindre levende mus og en enkelt fugl.

Nu hvor han bliver passet af en veninde der bor i hus, er han åbenbart også så meget ude som muligt – og har været det både i sne og i regn.

Og hernede tog vi jo en vildkat til os. Da hun kom til, kunne hun overhovedet ikke finde ud af at bruge en kattebakke – men da hun var nødt til at være lukket inde med sin killing, fandt hun ud af det (hun var først en tur forbi vores dykkertasker, men da vi fjernede dem, fandt hun ud af bruge bakken).

Og nu vil hun kun bruge kassen.

Selvom døren er åben og der er fri adgang til naturen – så er det da åbenbart dejligt med en kasse. Og der graves og regeres så det er en lyst og så kattesandet står omkring katten og bakken – og det meste af sandet ender rundt kasssen.

Og tænk, der kommer et menneske og fjerner tingene og rydder op efter en bag efter!

Helt fantastisk – for katten.

Mennesket derimod, kunne godt tænke sig at putte noget af udekatten tilbage i kræet, så der blev noget mindre oprydning og fejning efter hvert kattetoilet besøg.

… og jeg tænker ved mig selv, om min indekat derhjemme har fundet et godt sted at gå på toilettet udenfor derhjemme, for jeg ved hvor meget han nød at grave i sandet på stranden (og i naboens veltrimmede havebed).

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: