Posted by: Rikke | 1. maj 2011

Jeg kan mærke, at en dråbe løber ned over min mave. Jeg er varm, lejligheden er varm og livet er varmt hernede.

Jeg har været nede med frokost til min mand og dem på centeret, der ville spise med. Rester fra gårsdagens overdåd og et nyt brød, bagt med soltørrede tomater, basilikum og oliven. Det skabte glæde blandt de spisende – ligesom det gjorde i går aftes.

Brød er i høj kurs hernede og heldigvis har jeg nu opdaget, at man kan få andet end almindelig udvasket hvedemel hernede. Der er ikke det samme store udvalg som derhjemme, men nok til at jeg kan supplere det mel min mor havde med, så det ikke bliver brugt alt for hurtigt.

Jeg har sat et fordej til et nyt brød over. Et eksperiment med jordbær. Resten af jordbærene står og fryser i fryseren – og de skal blendes med noget mælk eller yoghurt til en dejlig kølende drink.

Men allerførst skal jeg liiiiige have mig en morfar, sammen med katten i hatten.

Reklamer

Responses

  1. Mens vi venter på jordbærene spiser vi rabarber med græsk yoghurt, og det er ikke dårligt.

    • Åh, det lyder også dejligt. Elsker rabarber … specielt de allerførste helt fine tynde nogen – vi plejer at få de første rabarber som “rabarberbrød” og når man har spist dem, så er det uigenkaldeligt sommer: (http://visitsen.dk/2006/05/14/sommer-pa-en-forarsdag/)

      … selvom jeg kan forstå at det er koldt og at der endda har været frost nogen steder i DK i nat.

  2. Nåhhhhr, hvor er katten bare sød

    • og lige nu bliver den bare sødere dag for dag 🙂

  3. Nej hvor lækkert!
    Godt du fandt noget mel! Man kan putte en mængde ting i brød – så man får noget der er værd at tygge på!

    Håber forresten du er i bedring med din barotraumatique. First Man er jo (også) dykker og jeg skulle jo liiiige høre ham hvad du var rendt ind i!
    Men han sagde også at man sagtens kan blive rask rimeligt hurtigt. Så det krydser vi fingre for!

  4. Håber også selv at jeg er i bedring – og skal til tjek i eftermiddag. Faktisk har jeg haft det smådårligt de sidste dage og været ufattelig træt – men satser på at det er noget af alt den medicin jeg propper i mig der har den virkning.

    Vil gerne have dykkerforbuddet ophævet, men nu må jeg vente og så.

    Mht. brød så kan jeg forestille mig at man er noget bedre stillet i Frankring end her i Egypten – men hvis jeg kommer hjem og har fået lært – sådan for rigtig – at lave et godt brød, ja så har jeg da opnået noget … og jeg føler at jeg er på rette vej … men publikum hernede er også meget nemme at imponere 🙂

  5. Er I blevet gift? . Du omtaler da altid HJ som din kæreste.
    Uhm, de jordbær ser lækre ud. Nu kan vi snart plukke jordbær fra vores lokale
    Annexgård.-eller Bisgård.

    • Åh nej – der er ikke sket nogen giftigheder hernede heller 😉

      Vi er stadig kærester eller “partnere” som jeg plejer at sige, når det er på engelsk og hernede… synes at girlfriend/boyfriend er lidt pjattet når vi begge har rundet de 40 med mer’.

      Og jordbærene var gode … men ikke som første plukning fra jeres lokale nabogård … som jo er sommer i et bær 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: