Posted by: Rikke | 4. maj 2011

Halve film og delte meninger

Et stripshow uden strip, et højdepunkt klippet ud – så alt hvad man ser er en dame der går ind af en dør, klippet over til en dame der går ud af en dør … censur er hersker.

Det er ikke meget tv vi normalt ser hernede, men med satellit har vi adgang til flere tusinde kanaler og nogen af dem viser egentligt gode film. Og da jeg ikke kunne komme til at dyrke min forkølelse med film fra biblioteket, fordi min ip er egyptisk, måtte jeg ty til tv’et.

Heldigvis synkroniserer de ikke filmene her, så der er en mulighed for at se en del forskellige udenlandske film, primært amerikanske.

Men der er censur på.

En ting er at de konsekvent fjerner f-ordet, og da det tit er en stor del af den amerikanske talestrøm, bliver konversationen ind i mellem noget hakkende, men en anden ting er at de også fjerner scener der kan virke stødende – hvilket vil sige scener hvor folk er afklædte, og/eller har sex.

Hvor meget de fjerner dem, blev jeg nok først klar over i dag.

Egentligt var jeg måske klar over det, for jeg havde godt nok set, på en af de første film jeg så hernede, at der blev klippet. Filmen var “The Ful Monty” – og hele filmens clue og det der blev bygget op til; Stripshowet!, det blev klippet væk.

Filmen sluttede med at de gik ind på scenen … og slut. Men det var slutningen af filmen og at det blev klippet ud gjorde ikke så meget ved handlingen, at man ikke forstod filmen.

Men her i dag så jeg to film hvor store betydningsfulde dele af filmen var blevet klippet ud. Dele som bragte filmen videre. Begge gange sad jeg og tænkte “hey, hvad skete der lige der?“.

Men jeg kan godt fortælle hvad der sker – for åbenbart er det sådan i amerikanske film at rigtig mange højdepunkter/point of no return bliver spillet uden tøj på.

Hvis de vidste i amerikat, at der blev grovklippet i de vovede scener, så tror jeg at de måske ville overveje, at give deres skuespillere noget tøj på.

Eller måske ikke … for hvad folk tænker og synes og mener i de muslimske lande er på en eller anden måde ikke det vigtigste i Amerika.

Slet ikke nu.

Reklamer

Responses

  1. Jeg har aldrig set en cencureret film.. Det må være noget af en spand koldt vand lige i bærret at sidde og se den og at strip scenen så er væk.

    Måske skal skuespillere tage tøjet af for at publikum virkelig SER dem..

    Spændende indlæg!!

    • Tak skal du have.

      Som sagt er sådan først nu at det rigtig er gået op for mig hvor meget der bliver klippet i filmene – og det er en underlig fornemmelse.

      Men samtidig er det også en læring i hvor lidt vi med vores danske/vestlige lægger mærke til vovede scener, for jeg er sikker på, at jeg ikke ville have tænkt to tanker over at se scenerne ucensureret.

  2. Du kan bypasse det med den danske ip-adresse, ved at betale for en VPN-forbindelse der har lokation i DK – f.eks. beevpn.com
    Det gør jeg, dog af andre grunde end din, i det jeg ellers har problemer med at komme på diverse sider pga. censuren i Kina.

    • Hej (endnu en) Rikke og velkommen til

      … og ja, jeg har været ude og kigge på muligheder for at logge på via vpn-forbindelser og kiggede lidt på http://www.citizenvpn.com/da/ i går … men jeg er ikke nok inde i problematikken til præcis at vide om jeg får nogen andre ulemper med i købet og i det hele taget om det er pengene værd, at købe sig til en dansk ip….

      Men jeg vil da også lige tjekke dit site ud … hvis det er et du kan anbefale?

  3. Hej Rikke,
    Tak for velkomsten.
    Jeg har ikke prøvet andre en dem, og har indtil nu ikke haft problemer med det, men om det er bedre end andre udbydere ved jeg ikke.
    Umiddelbart er der, mig bekendt, ikke nogle ulemper forbundet med at bruge vpn, men du skal selvføgelig kun købe det, hvis dit behov er stort nok.
    Jeg bruger det udelukket fordi Kina blokker alt for mange sider herude, og det er irriterende og strider mod mit frihedsbegreb – og så fordi jeg kan lide at følge med i mine venners liv på facebook ;o)

    Ps. har nu linket til mine rigtige blogadresse – der havde lige sneget sig et “og” ind første gang!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: