Posted by: Rikke | 7. maj 2011

Glade fødder og sure tæer

Et skilt på en butik, en annonce på vejen … åh, hvor jeg kigger og undersøger. Det plager mig med sine lokkende ord “Happy Feet”, men hvad er det?

Er det en skotøjsbutik med sko til besværlige fødder, eller en klinik til behandling af samme?

Jeg ved det ikke (og min kæreste er ved at være træt af at høre mig spørge om det, og jeg skal hilse at sige, at han heller ikke ved det), men jeg håber, at jeg på et tidspunkt finder ud af det, for er der noget jeg ønsker mig, så er det glade fødder.

Og er der noget jeg ikke har, så er det dét. Tværtom – jeg har bare de sureste tæer, de vredeste futter, apostlens heste i en konstant stejlen … kort sagt; mere besværlige konvolutter end mine, skal man lede længe efter.

De ting der er diagnosticeret er platfodhed, forfodsnedfald, springtå og samt voksende knyster – og der er ingen tvivl om, at mine fødder er min akilleshæl (pun intended).

Hver gang jeg møder nogen, der dyrker noget indenfor den alternative verden, det være sig håndlæsning, astrologi, zoneterapi eller auralæsning, så er noget af det første der kommer til dem … og mig … at mine fødder er mit svage punkt.

Og der er ingen tvivl om at jeg stod allerbagest i køen da der blev uddelt fødder. Det har simpelthen aldrig har været planen, at jeg skulle kunne gå på de fødder, så jeg fik skodfødderne.

Måske de fødder der var tilovers fra den produktionen af “den lille havfrue”. Jeg kan i hvertfald sagtens nikke genkendende til oplevelsen af, at hvert eneste skridt er som at gå på glasskår, for sådan har jeg det, når jeg går eller løber mere end 5 km på en dag.

At købe sko til de der fødder er heller ikke helt nemt. For jeg kan ikke gå i flade sko på grund af det platte og nedfaldne, og jeg kan heller ikke gå i alt for høje, for så belaster det tæerne for meget, skoene må ikke være for stramme, eller have noget der trykker på knysterne og de må heller ikke føles løse, fordi jeg så åbenbart går og krummer tæerne for at holde skoen på og derfor får kramper… og det gør det ikke nemmere, at højre fod er en ½ nummer større end venstre.

Noget af det findes der råd for men meget af det må jeg bare leve med og gør det også sådan nogenlunde klagefrit. Man kan vænne sig til meget, og egentligt tror jeg, at det er meget få, der ved at jeg har store problemer med mine fødder.

Men ind i mellem sker det at jeg finder en god sko og så er det bare et helvede når de forsvinder eller går i stykker. Da jeg tog herned havde jeg nogen klip-klappere der både sad godt på foden, havde lidt hæl og svangstøtte og lod mine knyster være – og modsat andre klip-klappere var lavet af stof, så man ikke blev hudløs mellem tæerne.

Men de gik i stykker og siden det skete har jeg haft store problemer med at komme ordentligt rundt på fødderne.

… så jeg er næsten ligeglad med hvad der kommer til at være i den butik … hvis det er noget der kan gøre mine fødder lidt glade, så er jeg første kunde i butikken….

PS…. nu har jeg lavet tre indlæg i træk der handler om skavanker … så jeg kan ikke længere beskyldes for kun at skrive om de tre M’er  … men jeg skal nok snart skifte spor til noget mindre deprimerende…

Reklamer

Responses

  1. Hold kæft, hvor jeg har grinet af det her indlæg… og genkendt en hel del, for jeg har heller ikke fødder, som er særligt samarbejdsvillige, men det VAR altså sjovt at forestille sig, hvordan du vakler rundt med alle de skavanker 😉

    Kan du ikke finde et par nye Reef på nettet og få dem sendt, eller? Fødder skal helst være så glade, som muligt 🙂

    • Hvis man ikke kan andet kan man da altid være til grin … 😉

      Mht. til at sende, så er Egypten et uland hvad postforsendelser angår … i værste tilfælde kommer tingene ikke frem, og i bedste tilfælde skal man betale vilkårlige beløb for at få udleveret tingene fra posten, så jeg magter ikke rigtig at bruge den mulighed.

      Men jeg er faktisk stødt på mærket et eller andet sted hernede – kan huske at jeg fortalte til dem jeg var med, at det var bare de bedste klip-klappere i verden, men jeg kan ikke huske hvilken butik det var.

      Skal bare lige have samlet mig sammen til at trave alle butikkerne igennem … og indtil da ærger jeg mig på et daglig basis, at jeg lod det par klip-klappere som min mor gav mig i julegave blive derhjemme … men på det tidspunkt troede jeg at jeg havde sko nok med … og der skulle jo også være plads til guldstiletterne …

  2. Du må jo bare ind og høre HVAD Happy Feet er for noget. Og der må findes sandaler til dine stakkels fusser et eller andet sted.
    Kender du nogen der skal i jeres retning – de kunne evt. tage et par med?

  3. Jammen, jeg går jo bare og venter på at der sker noget i den der butik – for lige nu består den bare af de store skilte og et par gardiner …. det er det der er frustrationen, der er INGENTING i butikken der indikerer hvad der kommer til at blive handlet der.

    … og nej, desværre er der ikke planlagt nogen besøg her i den nærmeste fremtid 😦

  4. Jeg anede ikke at du havde problemer med fødderne og jeg er din mor. En skam at du ikke fik de sandaler med som du fik i fødselsdagsgave.

    • Det kan du også tro at jeg fortryder … og nej, det med mine fødder er normalt ikke noget jeg skilter med, men det er nu også alt sammen kommet med alderen … og dermed efter jeg er flyttet hhemmefra 🙂

  5. […] var den der gang, hvor jeg skrev om mine sure tæer og ønsket om at få glade fødder og om den der butik, der lokkede med sine søde […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: