Posted by: Rikke | 7. maj 2011

Hende der svømmer med fisk

Testede mit øre i går. Bare fra bugten ved dykkercenteret, så jeg kunne komme op og hjem, hvis det ikke fungerede.

Første dyk gik fint – men det var heller ikke så specielt dybt. Der var nogen knasen i ørene, men ikke noget jeg ikke kunne udligne.

Min kæreste underviste og mens de han og eleven lavede øvelser, havde jeg alverdens tid til at studere marinelivet.

Og man kunne se det på en helt anden og meget, meget roligere måde end normalt, fordi vi jo blev liggende på det samme sted det meste af tiden,

Og selvom vi bare dykkede i Nama bugten, så vi en masse.

Fra store stolte Eagle Ray (ørnerokke) til bitte små fisk uden navn, de sidste tittede frem af små huller i klipperne og forsvandt når man kom for nær. De “sky” sønellikkerne stod et sted og flokkedes og på en bestemt klippeblok tilbragte jeg mange øjeblikke med at forsøge at få et nærbillede af søhestens fætter (tangnåle tror jeg vi kalder dem på dansk).

I pausen mellem dykkene bestilte vi mad. Siden jeg læste en anmeldelse af en sushirestaurant, på en blog jeg kom forbi i går, havde jeg haft et stadigt stigende behov for sushi – og heldigvis havde vi også en take away menu fra noget der lignede et rigtig, rigtig godt sushisted.

Og mens kærestens elev tog sin eksamen, tog jeg menukortet og læste og læste og læste det fra ende til anden … og ville have det hele.

Faktisk var jeg så fokuseret på den kommende sushi, at jeg næsten ikke kunne koncentrere mig om andetdykket. (og jeg tror også at eleven, blev bare lidt træt af at jeg hele tiden lallede “sushi-sushi-sushi, jeg skal snart ha’ sushi“, mens vi klædte om).

Men i vandet kom jeg.

Desværre gik det så bare ikke helt med øret … æv.

Jeg har ellers aldrig (før nu) haft problemer med at udligne, men her på dykket kunne jeg pludselig ikke udligne, når jeg kom dybere end 11 meter. Så jeg måtte lige og lave lidt yo-yo dykning, (ned-problemer-med-ørene-lidt-op-lettelse-ned-problemer-med-ørene-lidt-op-lettelse), indtil jeg til sidst kunne runde de 15 meter, uden en fornemmelse af at kraniet kom ud af øret.

Jeg havde ikke kamera med ned på andetdykket, hvilket naturligvis betyder, at man får en masse rigtig gode fotomuligheder … så jeg vil istedet vise et rigtig dårligt billede af den ørnerokke vi så:

… og en pufferfisk, der gerne ville hilse pænt på – prøv lige at se nogen fine bisser:

Reklamer

Responses

  1. Mums, for et sushi-kort, nu fik jeg helt lyst, selvom jeg har fået sushi to gange indenfor relativt kort tid. Det er da noget værre skrald med det øre!

  2. øreskrald så klart … nu tager jeg lige to dage mere ovenvande, dropper svømmepølen og forsøger at undgå aircon og træk … og tygger tyggegummi og drikker varme drikke som lægen har anbefalet … og så forsøger jeg igen.

    Og jeps, den sushi var god – men det er (realtivt) dyrt (også) hernede, så det bliver ikke en hverdagsfornøjelse – men fornøjelse var det!

  3. Det var jo det jeg sagde, seje tøser kommer igen !;o)

    • … helt igen er jeg nu ikke kommet – men det går forhåbentligt den rigtige vej – og jeg håber jeg er helt ok, når du (måske?) lader din vej falde forbi os….

  4. HOV…. var der ingen billeder af den sushi? eller et link til menukortet, nu er jeg jo vildt nysgerrig 🙂
    Hvor er det træls med øret, jeg håber snart du er på højkant igen,
    /Sushistegen

  5. Men der var jo et link til menuen … men jeg skal da gerne smide det igen: http://divine-worx.com/wp-content/themes/sandbox/docs/Makani_Sushi_Menu.pdf

    Og nej, jeg nåede ikke at få fotograferet maden, for vi kastede os over det og havde spist mere end halvdelen inden jeg kom i tanke om at tage billeder.

    Og det var jo dit indlæg der inspirerede til det hele – så det må jeg jo også hellere smide et link til det (for jeg kunne nemlig ikke huske hvor det var at du fandtes da jeg skrev indlægget her).

    http://sushistegen.blogspot.com/2011/05/min-livret-pa-sushitarian.html

    – og så velkommen til og tak, jeg håber også snart at mit øre er helt ok igen


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: