Posted by: Rikke | 10. maj 2011

De små øjeblikke

Det er alle de små ting der gør en hverdag, og som man noterer sig og sidenhen glemmer … og det er det der er med til at gøre Egypten.

Det er når købmanden siger “it’s for the half pound” og dermed fortæller mig, at jeg ikke skal betale for en pakke papirlommetørklæder, fordi jeg lod være med at få byttepenge, da jeg tidligere på dagen købte en flaske vand.

Det er når vagten ved hovedindgangen følger en lille purk, med en stor skoletaske, over den trafikerede vej, så han kan komme sikkert i skole.

Det er bussen fra et andet dykkercenter, der altid holder og venter når vi kommer ud om morgen, fordi hende der skal hentes med den, hver eneste dag er små 5 minutter for sent på den … og selvom hun ikke havde været ung og smuk og sprød, kan det være de havde ventet troligt alligevel.

Det er når den lille kat spiser voksenmad af den store skål, mens mormissen spiser killigefodder af den lille skål.

Det er alle vagterne og deres vaner. Den lille vagt med den store slipseknude, der altid hilser så pænt, og en lille smugle genert, og ham der spurgte mig om hvad en græshopper hed på engelsk, der altid nærmest råber over vejen for at være sikker på at vi får hilst og ham den store med det lille hoved, der havde så travlt med at kigge væk, da jeg flyttede alle tingene fra lejlighed til lejlighed, og stadig kigger væk når jeg kommer forbi.

Det er dørklokken der lyder som fuglekvidder når der ringes på.

Kærestens trang til saltstænger efter arbejde og hans tiltagende frustration over at de nu er udsolgte fra flere supermarkeder.

Det er den hilsen jeg får af en af det egyptiske bådfyre, da jeg kom tilbage på båden igår og hans iver for at sikre, at jeg kun skulle betale ½ pris for frokosten, for jeg skulle komme med ud og sejle hver eneste dag!

Og formanden på centeret der spurgte mig om kæresten havde sørget for at jeg havde fået hans hilsen om god bedring, og at nu skulle jeg sørge for at blive ordentlig rask.

Det er følelsen af køligt vand på kroppen når jeg springer i svømmepølen oven på morgenløbet eller en varm dag.

Det er alle de smukke graciøse kattedyr der befolker området her, med forskellige farver og grader af kælenhed – men med det til fælles, at de vil være din ven ind i evigheden hvis du snakker med dem og kæler lidt for dem.

Det er små billeder der sammen med lugte og varmegrader, der gør håret i nakken vådt, er med til at spinde de tråde der udgør min hverdag her i Egypten.

Reklamer

Responses

  1. Sikke et skønt øjebliksbillede af Ægypten!
    Jeg ville nyde hvert minut intenst – altså det er jeg også sikker på at du gør!! 🙂
    siger bare at JEG også ville nyde det.

    • Egentligt er jeg ret dårlig til at nyde det hernede … men det gør det lidt lettere når jeg koncentrerer mig og mindes de gode ting.

      Men jeg kunne nu også meget nemt lave en liste med modsat fortegn!

  2. Det er de mange indtryk, der bliver en stor del af de minder, du tager med dig hjem. – så hold fast i dem 🙂

    • jeg forsøger at holde fast, og sidder blandt andet hele tiden og siger til mig selv at jeg skal huske alle de søde og fine øjeblikke med killingen, der jo er en slags “tidsangiver” for tiden hernede … og jeg kan på den se, at tiden går – og egentligt går stærkt.

  3. Hvor er det bare et dejligt indlæg!!

    Åh, kan mærke det helt herhjemme.

    Tak fordi du lige minder om, at man skal huske at fokusere på det postive

    • Tak skal du have … og velkomme til på bloggen


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: