Posted by: Rikke | 14. maj 2011

Om at gøre det man er god til

Der er ingen tvivl om, at min kæreste lige nu laver lige præcis det, han helst vil lave i hele verden – han æder sine dage i store velsmagende bidder og nyder hvert øjeblik.

Det er dejligt at se. Både at han trives og at folk trives med ham – elever, kunder og  kollegaer.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at han er god til det han laver og at han lægger liv og sjæl i at være en god guide, en endnu bedre underviser – og en meget imødekommende kollega.

I sidste uge fik han en udfordring, med en elev der var kommet lidt skævt ind på dykningen og havde brug for lidt ekstra omsorg i indføringen i dykningens glæder.

Med lige dele pædagogiske evner og lokken med iskager fik han hende godt igennem førstedagen.

Det viste sig at være en rigtig dygtig elev, der bare havde mistet troen på sig selv et eller andet sted i processen. Det sammen med at hun blev ved med at fokusere på det der ikke gik, slet ikke fik øjnene op for alle de ting der gik godt. Rigtig godt endda.

På andendagen var jeg med nede og mellem dykkene havde jeg en snak med hende – hvor jeg fik hevet nogle af mine coachingteknikker op af posen og udfordrede hende lidt på sin tankemåde og håndtering af situationen.

Det er altid lidt af et etisk dilemma om man kan tillade sig at coache folk, der ikke har bedt om coaching – men i den konkrete situation gik jeg meget varsomt frem og fungerede i virkeligheden mest som en slags støttehjul i hendes proces mod at blive dykker.

Og hun endte med at blive dykker – og faktisk en rigtig god en af slagsen. Og det er meget forståeligt at min kæreste elsker sit job, når han efter endt dykning i Ras Mohammed får at vide, at det har været den smukkeste og mest grænseoverskridende oplevelse i hendes liv.

… og dagen efter fik vi kort og gaver …

… og så var det også at jeg tænkte, at nok snart skal til at gøre lidt mere ved den der coaching, om ikke andet for at vi så er to i familien, der laver noget de rigtig godt kan lide at lave….

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: