Posted by: Rikke | 26. maj 2011

Kammerjunker

Skal bide mig i læben for ikke at sige “jammerklunker”, som visse dele af min familie kalder den nye ting, jeg har opdaget, at jeg savner fra Danmark.

Iskold koldskål med kammerjunker.

Det første har jeg fundet remedier til at fabrikere – sådan nogenlunde – men uden knas fra junkerne, er det jo ikke helt det samme.

En af dagens overspringshandlinger endte jo så selvfølgelig med, at jeg spurgte min allerbedste internetven om hvordan man lavede kammerjunker og et par timer senere stod jeg med en plade af noget, der med lidt god vilje kunne minde om kammerjunker.

Opskriften kom fra Politiken -men jeg skal da gerne gentage:

Kammerjunkere:

  • 300 g mel
  • 125 g smør
  • 75 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • en halv deciliter kærnemælk
  • 1 tsk. vanilje
  • en knivspids kardemomme
  • skal af en kvart citron

Det hele æltes sammen og formes som små kugler.

Bages i ovn i 10 minutter ved 200 grader.

Inden kagerne er kolde, skæres de igennem, lægges på en bageplade og tørres i ovnen ved 180 grader.

Jeg havde travlt med at hjælpe med et biografbilletindkøb over Skype, så mine junkere nåede at blive kølige inden jeg fik skåret dem over, så de smulrede en del.

Hvis jeg bager dem igen vil jeg nok justere opskriften lidt, da jeg syntes at de var lidt for søde og smagte for lidt af kardemomme til min smag. Og så vil jeg overveje at lave dem mindre, lidt lige som de der mini kammerjunker man kan købe nogensteder.

Men bortset fra det – og deres udseende pga. smulreriet – så var det som at tage en bid af en sommeraften at slutte måltidet af med en gennemprøvet klassiker: koldskål med kammerjunker.

Det smager bedre end det ser ud … så jeg vil ikke belemre nogen med billeder af miseren.

Reklamer

Responses

  1. Ja men så velbekommen. Er det snart blevet en dansk husholdning eller glider der også noget egyptisk ned?

  2. Vi spiser egyptisk på båden hver eneste dag – og selvom det er rigtig dejligt at få frokost serveret, så er der en grund til, at folk ikke snakker om det verdensberømte egyptiske køkken …..

    Vi spiser nok ret typisk dansk … dvs. ret italiensk inspireret med et strejf af indisk og thai 🙂

  3. Ellers kan man riste havregryn i smør – og drysse med sukker – det smager også godt!
    🙂

  4. Ja, jeg har læst om det flere steder, men har ikke givet det en chance endnu. Kanhænde at jeg skulle prøve det.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: