Posted by: Rikke | 27. maj 2011

Lige til kanten

Egentligt gik dagen i dag fint.

Jeg fik mit første miniskud udi at være COB (Chief on Board – det vil sige den der er ansvarlig for at få båden, gæsterne, grejet og det hele til at køre), dog med min instruktørs råd og vejledning tæt ved.

Selvfølgelig kørte det ikke 100%, men jeg kom igennem uden de store slagsværd.

Vi havde næsten flere instruktører ude end dykkende gæster, så de forskellige grupper blev meget små – og min instruktør og jeg havde derfor kun 2 dykkere med ude.

Også det gik fint. Vi havde lige lidt af en overraskelse med noget luft, der blev tømt lidt hurtigere end forventet, men også det blev klaret.

Tilbage på centeret fik jeg en debriefing af min instruktør. Selvfølgelig var der nogen ting jeg kunne gøre bedre – men min instruktør har en rigtig behagelig omgangsform og giver sin kritik på en meget konstruktiv facon.

Alligevel kunne jeg så småt mærke det bygge sig op i mig.

Det havde været en lang uge … og ja, jeg havde haft fri i går – men havde alligevel haft hængende over hovedet at jeg skulle læse (hvilket jeg fik gjort – men ikke nok, som i studietiden var det aldrig nok-nok).

Så da hun begyndte at fortælle mig, hvad jeg mere skulle gøre næste gang jeg skulle være COB … og lagde oveni alle de ting hun ville igennem i morgen (2 svømmetest, 2-3 kapitler i bogen + kundskabstester, gennemgang af nye øvelser, gentagelse af gamle øvelser) samt min viden om at jeg så lige skulle nå at komme hjem, og få læst de nævnte kapitler inden i morgen + alt jeg egentligt også skal læse op på OWD, AOWD, Rescue Diver og gentage eller få fikset bevis på Førstehjælp … ja så tabte jeg pusten.

Så da kæresten og jeg forlod dykkercenteret var det en noget småsnøftende hvor-er-det-hele-bare-synd-og-hårdt-for-mig Rikke, der gik hjemad.

Da vi aftalte, at jeg skulle gennem denne her Dive Master uddannelse, bad jeg om at tage uddannelsen over længere tid end normalt. Dels fordi jeg ikke er noget naturtalent indenfor dykning, har svært ved mange færdigheder og fordi jeg har meget store huller i min viden, da jeg ikke kan huske/har brugt den teori har lært tilbage i 1999.

Endelig så ved jeg, at jeg har brug for tid for at kunne indlære tingene ordentligt.

Og lige i dag kunne jeg mærke, at jeg blev presset til min grænse … og også lidt over den.

Min kæreste mener, at der bliver presset så hårdt på, fordi jeg indtil nu har vist rigtig gode resultater og at min instruktør derfor har en tro på at jeg kan rigtig meget.

Og ja, de ting jeg har gjort indtil nu har været nemme for mig og ja, jeg har ikke været dårlig til dem …. men de ting vi skal videre med, er ting jeg ved jeg har svært ved, og så handler det om at gøre ting på tid – og håndtere mange ting på en gang.

Og fordi jeg ikke er god til middelmådighed tapper det lige ind i de ting, der udløser stress signaler.

Min instinktive reaktion var at sige “stop, holdt … giv mig lige et breake og lad være med at forvente så meget af mig” … men her ved en efterrationalisering, er spørgsmålet egentligt mere, om jeg egentligt ikke skal give mig selv et breake – og sige noget mere “pyt”, hvis jeg ikke klare alt til ug med kryds og slange.

Løsningen tror jeg dog er en blanding af begge dele; en snak med min instruktør om hvad der sker i mig når vi går så hurtigt frem, mine bekymringer for ikke at slå til … og så en nedsættelse af kravene til mig selv.

Det ville i hvert fald være superironisk, hvis jeg endte med at bruge mit sabbatår på at gå ned med stress igen ….

Reklamer

Responses

  1. Ja ,Pyt hvis du ikke får ug med kryds og slange,mindre kan vel også gøre det. God ide at tale med din instruktør om hvordan du har det.Alle gode ønsker herfra.

  2. tak skal du have 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: