Posted by: Rikke | 31. maj 2011

Jeg var pænere i Danmark

Jeg ved godt at der findes nogen, der ser godt ud i en våddragt.

Men det er ikke mig.

Faktisk er dykning nok den mindst charmerende og sexede sport der findes.

Jeg ligner i hvert fald helt klart mere en Michelinmand end noget, der kunne optræde i nogens våde drøm. Og at man så oven i hatten spytter i masken og tisser i dragten, er heller ikke ligefrem noget der øger charmen.

Men når dragten er lagt er det ikke fordi der tilføjes mange procent i lækkerhedsfaktor, når man møder op med saltsplittet hår, ødelagte negle og ru hæle. Og for at det ikke skal være løgn så toppes det lige op med knopper i hovedbunden pga. salteksponering og bumser pga. solcremen.

“Uniformen” som består af t-shirt med firmanavn + shorts, gør heller ikke meget for mig.

T-shirten er unisex og når man som mig har barm, betyder det, at jeg bliver en stor og firkantet kasse. Mine shorts der er lidt for store og iøvrigt er en herremodel, der må holdes oppe af et bælte, gør heller ikke noget godt for noget.

Så alt i alt er jeg ikke ligefrem nogen lækkerbisken.

Og når jeg så ser på min lille fikse 45 kg. 24 år langhårede dådyrøjede sukkersnask af en divemaster-trainee kollega, der bare er smuk og lige til at spise uanset hvad hun gør eller tager på – så længdes jeg efter mit velfriserede nyfarvede hår, de velformede øjenbryn og manicuren som sammen med ordentligt velsiddende tøj og høje hæle gjorde at egentligt så ok ud derhjemme.

Man siger at klæder skaber folk … og der er ingen tvivl om at jeg er en anderledes person hernede.

… men klart pænere i Danmark….

Reklamer

Responses

  1. Men til gengæld ser du garanteret meget smukkere ud indeni nu, end hjemme, hvor facaden lyder til at have været fint poleret, men måske en smule sodet til med stress indvendig?!

  2. Efter 3 dages diaré er jeg i hvert fald pænt skyllet igennem efterhånden … men det var nok ikke det du mente 😉

    Når jeg tænker efter, var den polerede facade noget af det første der røg ud da stressen røg ind.

    Neglene blev ikke ordnet, frisørtid blev ikke bestilt … og jeg gik heller ikke ud og købte nyt tøj og mange morgner var det at tage tøj på en meget enkelt affære, da det første i skabet var det der kom på.

    … så måske var jeg egentlig heller ikke så pæn derhjemme….

  3. Ej, nu kom fokus til at være helt forkert… Istedet for “heller ikke pæn hjemme”, skulle den jo drejes til, hvor smuk du helt sikkert er i våddragten 🙂

  4. 🙂 – jeg ved at meningen var god


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: