Posted by: Rikke | 5. juni 2011

Killing (næsten) 11 uger

Imorgen er det 11 uger siden at Killing kom til.

Og selvom Killing nu er blevet så stor, at den kan være væk fra sin mor om natten (den sover inde og Topper vil nu helst være ude) og de ikke ligger op og ned af hinanden hele dagen, er den stadig ikke større, end at den piver og skal trøstes, når mor har været alt, alt for længe væk … og at den stadig gerne vil have en tår når muligheden byder sig.

Man kan dog godt se, at det spiller på sidste vers. Topper gider mindre og mindre. Tit og ofte går hun midt i seancen og så løber Killing omkring hende og prøver at se om den ikke lige kan få en tår mere, næste gang hun lægger sig eller sætter sig ned.

 

Når man ser bort fra vores lille episode omkring bortløbningløbetidoperation-ammekat så har det været nemt at have kat og killing.

Da den var gammel nok/havde lyst, kastede den sig over tørfodder og åd løs. Vi prøvede et par gange med vådt mad, men enten var det for tidligt ellers også gad den det bare ikke. Så da Topper havde ædt alt det våde uden, at Killing var kommet til fadet, droppede vi det.

Så den gik egentligt direkte fra pat til tørfodder.

Og selvom vi havde købt specielt killingefodder så har den fra første gang af foretrukket almindelig tørfodder, så det har den fået.

Vi har heller ikke været inde over renlighedstræning.

Jeg har set den tisse ned i afløbet i brusekabinen et par gange – men ellers er den gået på kassen lige så snart den blev så stor, at den mor ikke ordnede den mere. Så vi har ikke haft nogen uheld nogen steder.

Begge katte kradser på den dørmåtte de har til formålet, så vi har heller ingen ødelagte møbler eller gardiner.

Så alt i alt har forløbet med Killing være rimeligt nemt.

Og nu har vi en sød, sjov smålangbenet killing, der så småt er ved at være klar til at komme ud i verden.

Hvad vi desværre ikke har, er nogen til at tage over … og det er lidt ærgeligt, for det er en sjov størrelse der burde have mange gode katteår og glæde foran sig.

Men uanset hvad der sker og hvad vi ender med at måtte gøre – så er jeg glad på begge kattes vegne over at vi kom ind i deres liv og vice versa.

Hvis vi ikke var kommet forbi er det ikke sikkert, at de havde overlevet det langstrakte fødselsforløb og det er helt sikkert, at de ville have levet et liv i stor usikkerhed og uden jævnlig og sikker madleverence og Topper havde klart været gravid igen.

Og havde de overlevet det hele, ville de have været endnu et par af de skræmte sortnæsede katte, der lever i området her og overlever på de de kan finde i affaldsposerne eller hvad godhjertede mennesker sætter ud til dem.

Indtil videre har vi da endnu 8 måneder hernede … og hvad der går godt, kommer ikke skidt tilbage.. og jeg synes at de her 11 uger egentligt er gået rigtig fint.

 

 

Reklamer

Responses

  1. I må da have dem med tilbage til Dk 🙂 Der er da ikke andet for 🙂

  2. Velkommen til Julie.

    Tror desværre at hverken vi, de eller vores to danske katte vil have stor glæde af at slæbe to “vilde” udendørskatte, der er vant til varmegrader på +30, med hjem til kolde DK – og en tilværelse i en lejlighed på Vesterbro.

    Så der skal findes en løsning hernede – men med så mange katte, der løber vildt, er det pænt svært at få sådan nogen størrelser afsat, da alle der gerne vil have kat bare kan tage en ind fra gaden.

  3. Tarkk, har fulgt med et godt stykke tid. fantastisk at hive et år ud af kalenderen :-)) eller er det ikke lidt mere end det?
    Åhh på den måde 😦 æv, det er så hårdt det med at skulle skille sig af med dyr altså!! men ja de ville da bli fucked up i hovedet af lejlighed. Poor kittys. Kender desværre ikke lige nogen i Egypten 😀

  4. Jeps – det er et år vi har planlagt at være her. Fra januar til og med januar … tror det bliver pænt koldt at komme tilbage i februar 2012 … men glæder mig til at få hele foråret med til næste år 🙂

    … og ja, det bliver hårdt med de her katte – og det er lige præcis derfor jeg til at starte med var fast besluttet på at vi ikke skulle have nogen kat.

    Men det er lidt ligesom at have gårdkatte derhjemme – skal man fodre dem, lukke dem ind i varmen om vinteren – eller skal man lade dem gå for lud og koldt vand, sådan at naturen tager sig af dem?

    Vi tager ansvar for dem så længe vi kan – og så håber jeg så inderligt at vi finder nogen der kan tage over når vi rejser.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: