Posted by: Rikke | 22. juni 2011

Opfylding

Jeg fyldes op herhjemme.

Af ord jeg lytter til (mellem alle dem jeg selv siger), at knus og gode ønsker – af tankeflugt og tankedeling. Og af mad jeg har savnet og gode hensigter.

Jeg nyder den friske luft og snuser kraftigt indad når jeg går forbi en rose, jasmin eller bare ligusterhækken der lige nu blomstre med sødmefyldte blomster. Og da jeg fik lov at slå min fars græsplæne, var det næsten eufori med duften af friskslået græs i den solbeskinnede eftermiddag.

Og jeg undres over hvor anderledes og alligevel genkendeligt det er at sove i de lyse nætter – og at jeg aldrig før har tænkt over, at jeg ikke er den eneste der ikke har gardiner for vinduerne.

Og det er i sandhed en ferie fra livet i Egypten – og meget anderledes end min normale hverdag.

Jeg kan også mærke at Egypten alligevel har sat sit spor i mig, selvom det kun har påvirkeet mig i en kort tid af mit liv. Men alligvel; hver gang jeg har været på toilettet sidder jeg lige et øjeblik og fedter med papiret og leder efter spanden – fordi man ikke smider toiletpapir i toilettet dernede, og jeg glemmer at man kan drikke vandet herhjemme – koldt og lige fra hanen.

Og her de sidste par dage er jeg begyndt at synes at det da er liiiidt koldt herhjemme og ind i mellem har jeg måtte låne et par sokker eller sutsko, da jeg ikke tænkte på at pakke sokker med mig på turen hjem.

Men jeg er glad for at være her. Jeg opdager nye sider af mig selv, af dem jeg er sammen med – og også af DK og Egypten.

Der er mange ting man ser tydeligst på afstand.

Og jeg tror at det var rigtig godt at jeg tog muligheden for at bytte rundt på afstand og nærhed.

Og blive fyldt op til randen med hjemhed.

Reklamer

Responses

  1. Orv hvor det lyder dejligt. Og nydelsesfuldt.
    At blive tanket op med gode tanker og værdier. Skønt!

    Så er du klar til et hug til!!

  2. … åh ja, jeg er ved at være klar


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: