Posted by: Rikke | 27. juni 2011

kolde tæer i sandalerne

Jeg skal ikke brokke mig over vejret – for jeg har nydt, de lidt kølige temperaturer herhjemme … men hvis det passer, at sommeren kommer forbi i dag, vil jeg da også nyde det, for når ingen ser, kan jeg da godt hviske lidt om at det har været koldt om tæerne i sandalerne at besøge hjemlandet.

Til gengæld har der været rum og hjertevarme hvor jeg har været.

Hvor bor du?” har folk spurgt, og har studset lidt når jeg har svaret “ingensteder og rundt omkring” – men det er sådan det er blevet. Hovedparten af min bagage har stået hos min overbo og så har jeg (og min rygsæk) ellers fartet fra folk til folk.

Og det har været fedt at være en del af folks hverdag, gå i seng hos dem og følge dem i deres morgenrutiner – bade i deres bad … selvom man kan have kendt folk i mange år, så kommer man på en eller anden måde tættere på, når man kommer ind under huden på deres hverdag.

Og når jeg har sovet 2 gange er jeg tilbage i Egypten.

Med alle mine ting (om gud vil) og tilbage til varmen, kæresten og alle kattene.

Jeg har fået rettet synet lidt ud og ind – og tror at jeg er mere er klar til at nyde det næste halve år, end jeg var før.

… og aproppros det med at få rettet synet, så har det været en sjov oplevelse at se opleve katte herhjemme;

Da jeg kom ned til Egypten syntes jeg at kattene var små og fine – men inden jeg tog afsted kan jeg huske, at jeg flere gange kiggede på kattene i husholdningen, og tænkte på hvorfor jeg egentligt syntes at hun var så lille – hun var da af helt almindelig størrelse.

Indtil jeg kom hjem og overboens kat, der normalt virker lidt skravlet (mod vores store katte) pludselig var blevet en kæmpe, min venindes kat på størrelse med en labrador og min fars ligeså.

… man siger at man tit ser ting bedst på afstand – og det er i hvert fald sikkert, at når man kommer på afstand af tingene så ser man dem på en anden måde.

Og det gælder både for Danmark og Egypten.

Reklamer

Responses

  1. Vejret har næsten været “Egyptisk”i dag og der loves mere af det i morgen,
    godt for tæerne i sandalerne 🙂
    Rigtig god “hjemrejse”

  2. Tak skal du have … og ja, jeg nåede lige et par varmere dage (og at blive pænt svedig ned af trapperne med alle taskerne) … men det er stadig noget varmere hernede 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: