Posted by: Rikke | 2. juli 2011

Limonade i spandevis

Har besluttet mig til ikke at pive mere over øreproblemer og det der med at blive sendt op af vandet, så jeg sendte glad kæresten afsted til en dags dykning i Ras Mohammed – hvor det i parentes bemærket er helt fantastisk at dykke her hvor sommeren er over os – og er så småt gået igang med en dag, hvor jeg har gjort en dyd ud af nødvendigheden af mit oppeliv.

Du ved; det der med citroner og limonade….

Så vi har inviteret gæster til middag – til dansk sommermad (inkl. bacon), så noget af slæberiet fra hjemlandet kan komme flere ganer til gode.

Planen er at grille kyllingebryster stoppet med basilikum og ost og indviklet i bacon. Til det serverer jeg lækre friske hvide asparges, med en syrlig sovs af indkogt hvidvin med fløde samt mormorsalat og friskbagt brød.

Og til dessert vil jeg lave en rigtig jordbærtærte med mazarinfyld og creme og det hele.

Simpelt, lækkert, godt.

Og her inden kl. 9 har jeg sat hjemmelavet creme i køleren til jordbærkagen og sat vandmelon i tern i fryseren til en kold velkomstdrink … og nu vil jeg sætte et ordentligt brød over og bagefter rydde op til Mads & Monopolet på nettet – og nyde at det også er lørdag hernede

Reklamer

Responses

  1. Uhm, hjemmelavet jordbær kage – hvornår sagde du, at jeg skulle være der?

    Jeg havde en formodning om, at sådan en kage ville være helt vild svær at lave (uden dog at have tjekket en opskrift) – du lyder ikke til at mene det samme?

  2. Kom du bare når du vil. Har lavet dobbelt portion, så halvdelen ryger i fryseren til en anden god gang eller uventet besøg …. 🙂

    Har lavet det nogen gange i løshånd – det er jo bare noget med noget mørdej, marcipan og en kagecreme – og jeg plejer at snyde med de sidste. Har aldrig ment den var svær … som i at den kan gå galt … men nu har jeg måske fået forbandet det?!

    I dag har jeg lavet det efter opskrift – denne: http://www.anarka.dk/blog/?p=848 og når man laver det sådan lidt efter lidt, virker det egentligt ikke så omfangsrigt.

  3. Forstå godt det med kage og lækkert brød men hvorfor må du ikke pive over dårligdomme?

    • må og må …. jeg gider bare ikke rigtig pive (lige nu og her i dag) …. har jo egentligt en hel del at være glad over og vil gerne se om jeg kan fokusere på det fremfor de ting der ikke spiller… 🙂

      … men er ørene ikke i orden på tirsdag når de skal tjekkes igen, så bliver der nok pevet lidt igen 🙂

  4. Det lyder vel nok dejligt.bare det var mig der var inviteret til såddan en middag.Rigtig god fornøjelse.

    • Det blev også lækkert og alle var glade og mætte.

      Selvom jordbærtærten blev til en med blandet frugt … fandt ud af jordbær kan man kun få i sæson her – og den sæson er sluttet nu.

      Og da der var mange jordbær i februar/marts må det altså være en vinter/forårsting … så jordbærtærten må vente til meget senere.

  5. Tak for hilsen.
    Rigtigt at fokusere på alt det gode, men synes jeg får bearbejde når jeg brokker.

    • Velbekommen 🙂

      Når det er noget man skal have bearbejdet, kan det godt være at det hjælper at brokke sig, men det her (ørenoget) skal bare overståes og jeg skal nyde tiden mens det sker … og det gør jeg bedre uden brok.

  6. Tak for linket til opskriften – den skal prøves mens de danske marker stadig bugner af jordbær 🙂

    • Velbekommen – og den blev god! (omend jordbærløs…) – jeg lavede dog cremen uden tilsætning af fløde til sidst … om ummenam hvor blev det en god creme … og godt sortprikket af en lækker fed vanilje.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: