Posted by: Rikke | 7. juli 2011

Borte mis-mis

Det er tyndet ud på kattefronten.

Her i dag har vi kun været fodderværter for Topper.

Og det er egentligt 3 katte mindre, end hvad vi plejer at gå og fodre på.

To af de manglende katte er naboens to kastrater. En sort- og en rødplettet kat, som er blevet efterladt af naboen, da de tog tilbage til Italien for sommeren.

Naboerne fortalte os at kattene ville blive fodret, men efter at de rejste, svandt de to trinde og rundhovede katte ind og blev to tynde egypterkatte igen.

Som halve hanner, og uden mennesker kunne de heller ikke rigtig forsvare deres territorium og en stor fed stribet hankat flyttede ind i deres kasse på terrassen.

Så de begyndte istedet at hænge ud hos os, kiggede på os når vi spiste udenfor og når jeg gik ud med affald, stod de og tiggede ved bagdøren. På et tidspunkt kom jeg til at give den ene en håndfuld kattemad og inden vi fik set os om, havde vi dem hængende både ved bagdør og terrassen.

Jeg havde ikke fortalt kæresten om min kattegerning og havde egentligt håbet på at min afrejse til DK ville betyde, at tiggeriet ville stoppe. Istedet kom jeg hjem til to katte, der nu blev fodret på terrassen og havde overtaget det hele så meget, at Topper ikke engang jagede dem væk, når de gik ind i lejligheden.

I erkendelse af, at jeg jo ikke kan finde ud af at være cool overfor katte i nød, tog jeg forleden til Hadaba efter billig kattemad – skulle jeg gå og fodre på 4 katte, skulle det i det mindste være til en noget billigere pris.

Så i forgårs fik de den billige kattemad (der i virkeligheden er egyptisk hundemad), og så har vi faktisk ikke set dem siden.

Der var ikke noget tiggeri ved bagdøren i går morges – og vi har ikke set dem i området i hverken i går eller i dag.

Så måske blev de faktisk fodret et andet sted, og nu hvor madniveauet sank, så vendte de tilbage til deres andre fodderværter.

Den tredje af de manglende katte er Killing. Hun blev lukket ud i går aftes, og vi har ikke set hende siden.

Det er ikke første gang at Killing er væk i en dag eller halvanden. Hun er åbenbart nået til et teenage-stadie og er en skønsom blanding af “kan selv” og “pattekilling”, der løber til mors patter for en tår, når hun har været stor for længe.

Bortset altså for nu – hvor der nu er gået et døgn, uden os og uden patteriet.

Selvom jeg et eller andet sted håber, at hun har fundet et godt sted at være – hos nogen der er her mere end eet år, så kan jeg ikke lade være med at være bare lidt bekymret over hendes skæbne, og tænke på hvad der mon er hændt hende og om hun kommer tilbage eller ej.

Og hvis hun kommer tilbage, så tror at vi nok snart skal have hende neutraliseret, sådan at hun ikke ender som en af “de unge (katte)mødre”, med endnu flere killinger på slæb.

….p.s. Åh Verden, vil du ikke nok tage dig godt af Killing og alle de andre skæbner, der er ude i natten og ikke har nogen til at tage sig af dem, og giv dem tag over hovedet, vand at drikke og god skrald i skraldespandene … åhreeeem…..

pps … 4 kg katte (hunde)mad … og nærmest ingen at fodre på …. det bliver svært, når der er så mange andre katteskæbner hernede…..

 

Reklamer

Responses

  1. Hej Rikke, med dine evner i et køkken, skal du nok finde på noget. Godt med krydderier og bacon, så spiser Hans Jørgen det nok uden at blinke !;o)

  2. ,,, jeg plejer jo at sige, at alt kan reddes med bacon – piskefløde og whisky … måske lige med undtagelse af dyrefodder.

    (og små bortløbne teenage killinger)

  3. […] siden Killingen og nabokattene forsvandt for en måneds tid siden, har vi talt om at vi skulle få sat et halsbånd på Topper, så hun […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: