Posted by: Rikke | 15. juli 2011

Om at svæve i intetheden

At være en del af andres udvikling er fantastisk.

Og det, at man kan blive helt høj af andre menneskers kvantespring indenfor dykning, prikker lidt til min ellers stålsatte opfattelse af, at jeg stopper min uddannelse ved Divemaster …

De sidste par dage, har jeg fulgt et Advanced Open Water kursus, som min kæreste har undervist i.

Fulgt og hjulpet med i udviklingen af tre teenagepiger, der i løbet af to dage er gået fra at være i vand til at være dykkere i vand.

De har arbejdet med navigation, afbalancering, foto og natdyk … og de var bare så dygtige, flittige og entusiastiske og dejlige at være i selskab med.

På afbalanceringsdelen var det rigtig fedt at se, hvordan bare en halv times træning af afbalancering skabte en flok helt nye dykkere, der kunne halvere deres luftforbrug og skære flere kg. af  deres vægt.

Og jeg kan godt blive lidt ærgerlig på mig selv, (og lidt på NASE og CMAS uddannelsen) over hvor lang tid der er gik, inden jeg selv fik øjnene op for kunsten at kunne afbalancere sig ordentligt i vandet … og jeg synes, at det er superfedt at de her tre tøser, helt ubesværet sætter sig til at øve hovering på 24 meters dybde, eller i mørket på deres første natdyk.

… specielt når jeg selv på det sidste dyk dykker med en meget erfaren (CMAS) dykker, der har dykket i dekader og kan springe på hovedet i vandet og tage bcd-en på omvendt, men ikke slår pigerne i afbalancering … og som jeg er nødt til at bede om at hæve sig lidt fra korallerne, fordi han gav en søpølse en på sinkadusen med sine finner, da han skulle tage billeder.

Jeg er i bund og grund fuldstændig ligeglad med hvilken dykkerorganisations navn, der står på folks plastik … og jeg har (snart) selv kort fra 3 forskellige organisationer. Jeg kan efterhånden konstatere at ingen af organisationerne uddanner dykkere der er mærkbart bedre eller dårligere end andre og at folks dykkerfærdigheder og adfærd ikke engang er sammenligenlig med hvor lang tid de har dykket.

For mit eget vedkommende gik der næsten 150 dyk før jeg egentligt oplevede vægtløsheden og fik rigtig styr på min placering i vandet og min afbalancering … og jeg tvivler på om jeg havde nået dertil, hvis jeg ikke var kommet hertil.

(fotoet er en af kursisterne der svæver (hovering) i vandet på 24 meters dybde)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: