Posted by: Rikke | 9. august 2011

Om tomhed i halsbåndet

Lige siden Killingen og nabokattene forsvandt for en måneds tid siden, har vi talt om at vi skulle få sat et halsbånd på Topper, så hun kunne genkendes som “nogens”, hvis der blev lavet katteraid igen.

Og jeg købte også et halsbånd til hende, som hun stolt poserede rundt med,

Indtil hun fik poten ind i det og var ved at kvæle sig selv, fordi det på den ene side var for stort, og på den anden side ikke med elastik, så hun ikke kunne komme ud af det selv.

Så det blev taget af katten og har ligget på bordet, indtil i dag, hvor jeg havde planlagt at få målt katten og enten tage ud og købe et nyt halsbånd, eller fikse det vi har, så det passer om den lille kattehals.

Men i dag er så den dag, hvor vi ikke har set skyggen af katten.

Eller nogen af de andre katte, der plejer at hænge rundt om os.

Og når jeg går ud og fløjter vores kaldesignal, som ellers altid får hende til at komme springende, så sker der ingenting.

… og jeg kan godt mærke, at jeg bliver lidt betuttet.

Og håber at hun kommer hjem og fylder halsbåndet ud igen.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: