Posted by: Rikke | 10. august 2011

Fejltagelser og fund

Har længe gået og puslet med en ide om at gentage karamelkogeriet og forsøge mig med en gang lakridskarameller.

Har faktisk puslet med ideen så længe, at jeg købte lidt hejs til da jeg var hjemme på besøg i DK.

Havde tænkt mig at prøve to variationer; en omgang der blev smagsat med knuste lakridsbolsjer (tyrkis peber) og en luksusomgang med lakridssirup fra Johan Bülow.

Da jeg søgte lidt rundt efter opskrifter, blev jeg glad over at støde på en med kondenseret mælk, for sådan en dåse havde jeg nemlig stående, efter et lidt for meget impulsivt impulskøb.

Med min mælk og en klump smør, som manden oppe i butikken, havde vejet af til mig, var jeg klar til kamp.

Resten blev målt af og jeg gik igang.

Inden alt smørret var smeltet opdagede jeg små brune flager i den ellers lækre gyldne masse.

Jeg fik “løftet op i bunden” og opdagede at massen brændte på.

Skiftede gryde.

Efter et minut brændte det også på dér og jeg skiftede over til en teflonpande.

… og mens at alt mit kogeri sidste gang, gik efter en snor – og jeg brugte den samme gryde som sidst (kan jeg konstatere efter at have tjekket på de billeder jeg tog dengang) – så ville det bare ikke i dag.

Karamellen blev grynet og underlig. Uanset hvor meget jeg rørte.

Prøvede alligevel at smide de knuste bolsjer i, tænkte at den lige manglede at blive kogt færdig.

Da massen kunne klare en karamelprøve, smed jeg lige en sjat lakridssirup i den for lige at give det sidste strejf.

Den står nu til afkøling i køleskabet.

Jeg har prøve smagt en snas … og selvom den smager ok, dog ikke helt nok af lakrids efter min smag, og så synes jeg, at den mangler det glatte blanke og lækre flødepræg som mine sidste karameller havde.

Jeg tror ikke at kulde hjælper på det og tænker på om der var noget galt med min kondenserende mælk, selvom den skulle være holdbar i endnu et år.

… men det gode i eksperimentet er at jeg:

1. opdagede hvor barnligt godt knuste tyrkiskpeber/et drys sukker smager … så næste gang kæresten snakker om sin slikhunger, får han et snapseglas med pulver og så kan vi sidde der og dyppe vores fingre i hvert sit glas.

2. opdagede hvor syndigt godt den lakridssirup er og der er da bare ingen chance for, at jeg ikke går i gang med lakridskaramel projekt #2 om ikke alt for længe. Men bruger nok bare den samme opskrift som sidst.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: