Posted by: Rikke | 14. august 2011

Om myren og græshopperen

eller

Hvordan det nok skal blive jul i det lille hjem i Egypten

Vi har en ting kørende – min kæreste og jeg – om det her med at leve i “nuet” eller ej.

Min kæreste er fortaler for det der NU. For ham handler året hernede meget om at leve i nuet.

Jeg synes at det er fint at leve i det store forkromede “NU” … hvis man altså også lige planlægger lidt.

Så vi lever lidt som myren og græshopperen i Æsops fabel*.

Og der er ingen tvivl om, at jeg er myren og selv hernede samler forråd til kommende tider.

Det er mig der lægger en vandflaske i fryseren, så jeg kan have koldt vand næste dag. Det er mig der laver mad til fryseren, så vi har noget vi kan tage ud de dage vi ikke magter at lave mad og mig der har taget vanter med til vinteren, fordi jeg tænkte at det måske bliver koldt på båden.

Og her forleden var det mig, der syltede kirsebær til kirsebærsovs.

 

Fordi om ikke alt for længe så bliver det jo december og jul.

Lige nu er det kirsebærsæson og belært af erfaringen om at når tingene er i sæson, skal man slå til, købte jeg ekstra kirsebær, da jeg købte ind til min “divemasterkage”.

De kirsebær ligger nu udstenet og dåner i en gang god rom (og sirup) og venter på at komme over en god gang risalamante når julen står for døren.

Når det er sagt, skal jeg dog også tilføje, at på et enkelt punkt er min kæreste en 100% fuldblods myre … faktisk i en sådan grad at jeg har nedlagt veto om flere indkøb, indtil vi er kommet lidt i bund med foråddet;

*Æsops fabel om myren og græshopperen, handler om græshopperen, der spillede og dansede sommeren lang, mens myren med besvær samlede til huse og forberedte sig til vinteren. Da vinteren kom – kom den bag på græshopperen – der havde haft så travlt med at spille og danse, at den ikke havde noget forråd. I den kolde kolde vinter, bankede den sultne græshopper på hos myren, der sad i sin varme stue med mad hele vejen rundt om sig og i fulde drag nød frugten af sommerens arbejde.

… myren er så ikke så hjælpsom og gavmild som jeg normalt er, og den smækker døren i for næsen af græshopperen, som på den hårde måde må lære at man skal tænke fremad hvis man skal overleve.

 

Reklamer

Responses

  1. Så passer i godt sammen.

  2. Det glemmer jeg tit at tænke … så tak for reminderen om det, og om at man i det hele taget skal huske at vende tingene om ind i mellem 🙂

  3. Jeg tænker at, jeg også godt kan li´ at lave sådanne lækkerier og glæden skal deles med nogen, for så kommer der tit noget retur.
    Ville du eks. lave kage, brød, kirsebær ol. hvis du selv skulle indtag hele molevitten?
    Jeg har for øje at det er MIN lyst som styrer mig.

  4. Der er ingen tvivl om at jeg sylter af ren lyst … og at jeg giver med glæde.

    Med nogen af de andre “myreting” som at gøre rent, rydde op og vaske ting, ligger det lidt anderledes ….

  5. Ej men altså! Kirsebærsauce er et must have til eksil jul!! Godt du fik lavet dem 😉

    • jeps …. når jeg nu ikke kunne komme hjem og købe noget, sådan som visse andre .

      .. nu håber, håber, håber jeg bare at de holder helt til december, men med atamon (fra derhjemme), rom og opholdssted i et køleskab skulle det forhåbentligt gå.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: