Posted by: Rikke | 26. august 2011

Ramadan Raseri

Tempoet er skruet ned her under Ramadanen.

Man ser mange mænd sidde og sove rundt omkring. Når der skal lastes flasker af og på skibet er det med slæbende bevægelser mod den normale disciplin “kast med flaske”, der ellers er så imponerende at se på.

Forleden sprang jeg 3. dykket over og tog istedet ud for at snorkle med en kollega og da vi skulle samles op, lå vi og ventede en ti minutters tid. Til sidst måtte vi anråbe en anden båd for at komme i kontakt med vores egen båd, der lå langt, langt væk – og der er ingen tvivl om at crew’et havde holdt en sovepause dér.

Ikke så underligt at der er et øget behov for hvile, når kroppen er berøvet mad og drikke og nattesøvnen forstyrres for at spise der i stedet.

Derfor er det ekstra underligt at en bagside af Ramadanen er det mange kalder “Ramadan Raseri.

Benævnelsen hentyder til, at temperamentet er noget mere letantændeligt under Ramadanen og at næverne sidder noget løsere end normalt.

Har selv oplevet det et par gange.

Nu er det jo sådan at rigtig meget egyptisk snak foregår i råb og at når man ikke forstår sproget lyder det meget tit som om at folk er oppe og skændes uden at jeg tror, at det i virkeligheden er tilfældet.

Men når næverne kommer med ved man, at det signal til mere end hyggesludder.

Forleden på båden, hvor vi dykkede Ras Mohammed under lidt vanskelige forhold, kom et hold dykkere op af vandet – ude i det blå – uden nogen form for signalering. Der var ingen mulighed for at se dem, da der var rimelig mange bølger og de som nævnt ikke havde taget nogen form for markering med sig.

Meget uforsigtigt og de var da også ved at blive sejlet over af vores båd.

En situation, som på ingen måde blev gjort bedre af at de pågældende dykkere ikke påtog sig nogen form for ansvar for hændelsen, men istedet for begyndte at råbe og skrige af vores kaptajn, mens deres ledsagende gummibåd forsøgte at hjælpe dem op af vandet.

Men det skulle de ikke have gjort – og måske skal man slet ikke råbe af nogen som helst båd, når man ligger og er en ret forsvarsløs lille dykker i vandet og egentligt ikke kan gøre så meget. Kaptajnen, som ellers er en rar, smilende og venlig mand, blev pænt sur og efter at han havde råbt tilbage, må jeg med skam i sinde tilstå, at kaptajnen lige gav dykkerne en bredside med båden.

Heldigvis skete der ikke noget med nogen, og dykkerne fortsatte med deres råberi, mens kaptajnen sejlede videre.

… men der er ingen tvivl om, at jeg havde oplevet mit første Ramedan Raseri.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: