Posted by: Rikke | 20. september 2011

Bøjet og bukket

Det er aldrig rart at modtage et af de der opkald, der starter med “Tag det helt roligt, det er ikke så slemt“, man ved bare, at det ikke passer og at om lidt skal man have en eller andet kedelig nyhed.

Og sådan var det også i forleden, hvor opkaldet kom fra min kærestes gode ven og dykkerbuddy.

De havde de sidste par dage taget et kursus i dykning med avanceret trimix – som er dykning på rigtig dybe dybder …. sådan noget som 2½ gange rundetårn dybt.

Den dag skulle han have sit hidtil dybeste dyk – 90 meter – med 2×12 liter og 3 stageflasker – samtidig med at de skulle lave øvelser nede i dybet.

De havde begge to været gennem flere dage af noget af det samme på dybder som 50 og 70 meter og det var gået godt.

Ved en et-tiden får jeg en besked om, at de er vel oppe, og en time senere kommer så beskeden om, at jeg ikke skal være bekymret. Da jeg lægger på kan jeg se, at der er endnu en besked fra kæresten – en besked som jeg er rigtig glad for at jeg ikke “bare” havde læst for den lyder:

“Nu er jeg så på 100% oxygen med skin bends”

I telefonen havde jeg fået at vide, at han var blevet hentet af Search & Rescue (der er Sharms livredningstjeneste) og at han var sejlet ind til dykkerlægen, for at komme i Trykkammeret.

Der kunne jeg så hente ham et par timer senere – efter at han i ført underbukser havde været sendt i tænketank og blevet trykket ned til 18 meter og op igen.

Heldigvis var det ikke alt for slemt – efter dykket havde han fået ondt i maven, først lidt og så mere og hans instruktør kunne uden det store besvær konstatere, at det var dykkersyge, manifesteret i huden, det som i dykkerslang kaldes “skin bends“.

En tur i trykkammeret kombineret med ånding af 100% oxygen er behandlingen og 1-2 uger uden dykning og alkohol er så den efterfølgende straf.

Så det er noget af en hængemuletid – når en af ens bedste venner er på besøg og man må blive ovenvande, helt tørlagt.

Dog er det en lille pris at betale, for der er ingen tvivl om, at det her var et wake-up call til os begge. For når man dykke så meget som vi gør, på så mange relative ukomplicerede dyk, så kan man godt ind i mellem glemme, at det vi foretager os, er noget folk er døde af.

Og man skal overveje et par gange hvad det lige er man kaster sig ud i.

På den anden side, så tror jeg nu, at trafikken hernede i Egypten tit kan være endnu farligere og man ikke skal leve sit liv i angst.

Men fornuft og omtanke – er noget man kan bruge på i trafikken og i dykningen.

Og så det rene og skære held.

For på papiret gjorde min kæreste alt rigtig til dykket. Var hydreret, udhvilet havde spist og sovet godt, gennemførte dykket til punkt og prikke og havde præcis samme profil som sin buddy, der var helt ok efter dykket.

Så man skal ikke kimse af det rene og skære held.

Og takke dem der skal takkes, for at det gik som det gjorde.

Tak.

Reklamer

Responses

  1. Pyha! Godt det ikke gik værre, og god bedring.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: