Posted by: Rikke | 14. oktober 2011

Uden mad og drikke…. om fortsættelsen på et katteliv

Der er ingen tvivl om, at den (relative) tynde fine egyptiske kat, vi tog til os for en 8 måneders tid siden, er blevet en lille prop. Og det skyldes ikke endnu en graviditet.

En lille prop og en kæmpe ædedolk.

Når vi er hjemme forlader hun sjældent lejligheden … og heller ikke så gerne madskålene:

Jeg ved ikke om hun er kæmpefed i forhold til europæiske katte, men i forhold til kattene hernede er der ingen tvivl om at hun er en gedigen grovæder og dovenkrop – og at det kan ses på hendes størrelse.

Der er heller ingen tvivl om at hun efterhånden er ved at være en lille dyr dame – og det i mere end bare kattemadder.

I starten spurgte folk hjemmefra tit hvad vi egentligt havde tænkt os at gøre med hende når vi rejste hjem. Jeg har flere gange skudt det til hjørne – og har egentligt ikke haft lyst til at forholde mig til det.

Med killingen og nabokattene der bare forsvandt, tænkte jeg også, at det kunne jo være at “problemet” løste sig selv, inden vi nåede frem til vores afrejse.

Men vi ved jo samtidig også med os selv, at ingen af os kan få os selv til hverken at efterlade katten her eller få den aflivet – og selvom jeg stadig arbejder på om det ikke kan lykkedes os at få den afsat til nogen her i Egypten, har vi samtidig også fået arrangeret, at vi kan få hende med hjem, hvis det ikke lykkedes.

Det er hverken særligt simpelt, eller billigt at tage en kat med til Danmark fra Egypten. Men det er heller ikke umuligt.

Det kræver at katten er vaccineret, testet negativ for rabies i et EU-godkendt laboratorium og chippet – og så er det ikke alle fly man kan tage dem med i … 747 vil nemlig ikke have dem med, så man kan eksempelvis ikke flyve direkte fra Cairo til København.

Det sidste tar’ vi når vi når nærmere en afrejse … det første er fikset og mens vi er flere hundrede LE fattigere afventer vi pt. resultatet om rabienstesten fra et laboratorium i Tyskland … og her i Egypten var der endda ikke krav om ekstrabetaling, selvom blodprøven blev taget hjemme på køkkenbordet.

Men der er ingen tvivl om at efter vaccination, bedøvelse og blodaftapning, så er Dr. Dyr på ingenmåde Toppers yndlingsmenneske, og med de penge vi har proppet i hende, er hun efterhånden også et halvdyrt bekendskab.

Reklamer

Responses

  1. Åh de dyr!
    Det er en af den mere omkostningsfulde slags kærlighed.

    Pt. har min hund rundet de 70.000 kroner(!) betalt ved kasse A hos Dr. Dyregod og på en måde vænner man sig til det….

    • Velkommen til … og ja, det er et dyrt bekendskab at være til dyr (hø-hø) – men 70.000 for behandlinger er nu alligevel noget af en slat, håber du har en eller anden form for forsikring.

  2. Hvor er det dejligt, at der findes mennesker som jer, der tager sig godt af dyrene, omend Topper lyder som et dyrt bekendtskab.

    • tjae – jeg tror ikke at katten klager …. men det kan hun næsten heller ikke med mad i munden 😉

      Håber stadigvæk på at vi kan finde en eller anden ordning så hun kan blive hernede i Egypten, for der tror jeg alt andet lige at hun har det bedst … hvis altså der er nogen der vil tage sig af hende.

  3. […] vi skal have den der kat med hjem til Danmark … og det ser ud som om at det ender sådan, så er der en vægtbegrænsning på 5 kg for kat […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: