Posted by: Rikke | 27. oktober 2011

Skal der jules eller ej….?

Når man nu har muligheden for at holde jul under varme himmelstrøj, i et land, hvor de eneste juleingredienser man kan få er krydderierne, har man jo en unik mulighed for at holde en juleløs jul.

Sådan en jul som rigtig mange (julehadende) mennesker ønsker sig. Uden julemusik, julereklamer, julekalender, julegaver og julemad.

Det kan man jo.

Eller man kan gå i mild panik – i oktober – over hvordan man nogensinde får skabt noget der kan minde om jul, med de ingredienser, der er til rådighed hernede og den viden man har om at den 24. er almindelig arbejdsdag, så man nok først er klar til at jule fra omkring kl. 17.00-18.00.

Det kan man jo også.

Jeg har prøvet begge dele tidligere.

Siddet og spist pizza på en marina restaurant på Gran Canaria, med min søster og året efter forsøgt at skabe noget juleagtigt på samme ø, med de piger jeg boede sammen med.

Ingen af delene fungerede egentligt særligt godt.

Men det jeg ved er, at min bedste veninde regner med at komme herned (selvom billetten endnu ikke er helt booket) og at flere andre gode mennesker, taler om at komme.

Jeg ved også, at jeg har syltet kirsebær til kirsebærsovs og har medbragt 1 kg. marcipan, der ligger og venter på at det bliver december.

Jeg ved også at skal der være flæskesteg, skal den bringes herned af nogen andre og at jeg ikke tør begive mig ud i andesteg, i den her gasovn vi har.

Jeg kan mærke, at det bliver koldere og koldere hernede (eller at 30 grader i luften og 24 grader i vandet føles koldere nu end da vi kom herned) – og jeg overvejer om jeg ikke skal give mig i kast med en gang hjemmelavet gløggessens, for varm krydret rødvin, kan man vel altid drikke?

… og mens den står og trækker, kan jeg jo fundere videre over om der skal jules eller ej….

Reklamer

Responses

  1. […] aldrig troet at jeg skulle støde på det hernede!) og min gløggekstrakt har stået og trukket i en lille måneds tid og med det samt vaniljekransene går vi julemåneden traditionelt i […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: