Posted by: Rikke | 30. oktober 2011

Det sete og øjet der ser

På afslutning af dykket pegede min kæreste, der var guide på dykket, en muræne ud … og jeg svømmede nærmere for at få et foto af den.

Men istedet for jeg morænen, så jeg en rød anemone bevogtet af en lille bitte klovnefisk:

Røde anemoner, eller andet rødt under overfladen, er ret sjældent, da den røde farve er den første der forsvinder, når man dykker ned under overfladen.

Grunden til at den røde anemone ser rød ud, selv på dybden, skyldes at farven er fluorescerende og det virker lidt på samme måde som når en hvid t-shirt, bliver ultrahvid under det fluorescerende lys på et diskotek … her er det bare en fluorescerende rød der er tale om.

Da jeg rykkede tættere på for at få et ordentligt billede af anemonen og klovfisken, kom jeg til at kigge mig over højre skulder …. og ind i øjnene på den her fætter:

… den muræne som min kæreste havde fået øje på, og som var grunden til at jeg overhovedet havde kigge ind under overhænget.

Og der var der så en sjælden mulighed for at tage et foto af en rød anemone og gigant muræne på en og samme tid. Og kigger man godt efter kan man se at den lille klovnfisk er helt henne ved murænen, som om at den er ovre for at fortælle den, at den godt kan pakke sammen, for den var her først:

Og det var den sikkert også, for de små klovnfisk samlever med søanemonen og hvor der er søanemoner finder man altid klovnfisk og vice versa. Og de små fisk, der blev nuttetgjort i “Find Nemo” er en lille agressiv fætter. Der altså hverken stiller op for bollemælk … eller i det her tilfælde en gigantisk muræne, der faktisk godt kunne skræmme mig lidt:

De kan blive mere end 2 meter lange … og på denne her kan man se halespidsen stikke ud under stenen forneden.

… og da vi kom op, kunne jeg ikke forstå at min kæreste ikke havde fået øje på den røde anemone, mens han til gengæld ikke forstod hvordan jeg kunne misse murænen lige i starten.

Og det passer ind i den vending jeg ofte bruger når jeg guider for folk og de spørger om jeg ikke kan sørge for at de ser dette eller hint: “havet er stort … jeg kan garantere at tingene er der .. men ikke at vi ser det…”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: