Posted by: Rikke | 2. november 2011

Så tæt på og så alligevel så forfærdelig langt fra…

I Dahab er der en thairestaurant. Og en rigtig god en af slagsen.

Så god at selvom de ikke har et take-away menukort alligevel blev lokket til at udlevere et af deres menukort til mig da jeg var derinde sidst … fordi jeg bare var sikker på, at jeg på en eller anden måde nok skulle få sikret mig mad derfra, næste gang jeg fik muligheden for det.

I dag var jeg så i Dahab.

Det første problem var bare at restauranten kun har åbnet mellem 12-14 og at vi først ville være derinde efter 14.00 … og at jeg havde glemt at få menukortet med mig/få noteret deres telefonnummer.

Men det forhindrer mig ikke i at have en plan om, at dagen i dag skal ende med god thaimad hjemme i privaten – take away jatak!

Et problem af gangen, tænkte jeg så først forsøgte jeg at få en kollega til at google telefonnummeret til mig (det kan man nemlig godt). Hun havde så desværre fri fra arbejde og var ude på en båd, så der var ikke meget at gøre der.

Jeg lokkede derefter den egyptiske kollega, der var med på turen til, at tjekke om centerets “stamrestaurant” evt. kunne skaffe nummeret … desværre uden held.

Som dagen skrider frem kan jeg konstatere, at jeg på ingen måde rigtig har held med mig – for den (dødelige mande)forkølelse min kæreste har gået og plejet i den sidste uge, ser ud til at være sprunget på mig og for ikke at få det værre, beslutter jeg mig til at lade være med at dykke oppe i Dahab.

Dykkerstederne ligger et godt stykke udenfor selve byen (og den efterhånden forjættede thairestaurant) men planen om thaimad vil ikke rigtig slippe og så begynder tanken om, at jeg da bare kan tage ind til byen og bestille direkte at klækkes i mig.

En anden ikke-dykkende medgæst vil gerne tage turen ind til Dahab med mig og vores chauffør bliver spurgt om han vil køre os derind. Får åbenbart ikke spurgt ordentligt – selvom mit forsøg på engelsk blev oversat til egyptisk, så det lykkedes ikke helt at få det arrangeret.

En taxa der holdt ude ved dykkerstedet bliver spurgt men mit pengetilbud blev mødt af fnys og der er ingen tvivl om at mængden af taxa’er i Dahab giver en noget anden attitude, end den der findes her i Sharm, hvor taxa-turist rationen praktisk taget er 1:1.

Nåmen på det tidspunkt er vi, trods begyndende snøft og feber (eller måske derfor?) virkelig tændte på at komme ind til Dahab – så vi begynder at gå, og der går ikke mere end et øjeblik før vi har vores første lift.

2 lift – en enkel overbetaling og gennemblæsning bag på åben jeep senere er vi endelig i Dahab og går hen til restauranten.

Klokken er 12.30 – og der burde strømme liflige dufte ud fra første sal. Men som vi går op af trappen kan jeg høre håndværkerstøj og se støv og mine bange anelser bliver i den grad bekræftet, da jeg kigger ind i et restaurant der er vendt på hovedet.

Vi åbner igen den 5-6. november” siger den søde thaikok på formfuldendt engelsk, da jeg klager min nød … “og du kan få vores telefonnummer” fortsætter hun.

Og jeg som bare meget hellere vil have pad thai, tom yam suppe, grøn karry, og små forårsruller … men jeg skrev nummeret ned.

For der kommer jo nok en anden dag.

Og mon ikke jeg så får løst, hvordan jeg så egentligt får logistikken med at få købt og betalt for maden til at gå op?

Hjemme i Danmark har jeg i øvrigt en god thairestaurant i samme ejendom som jeg bor i, og der kan jeg bestille med inden jeg går ind med min cykel i gården og så hente det på vej op til lejligheden…..

Reklamer

Responses

  1. Jammerligt.
    Det kan måske lære dig at blive hjemme på sofaen når du er syg – tilmed med en mandebakterie. Hvordan du overhovedet kunne stå på benene er mig en gåde 😉

    God bedring og ØV til manglende thaimad..

  2. …jammen, jammen … jeg var ikke syg da jeg tog afsted … eller også var jeg for træt til at opdage, at jeg var syg, for vi tog tidligt afsted.

    På vej til Dahab – som vi kører op til i en bus, opdager jeg at jeg er syg/bliver jeg indhentet af sygdommen .. og bliver så mere sløj i løbet af dagen.

    I dag er jeg hjemme på sofaen og ynker … og mandeforkølelsen er blevet en halsbetændelse her hos mig.

    Og jeg er sikker på at en ordentlig omgang grøn karry _kunne_ have fikset det 😦


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: