Posted by: Rikke | 11. november 2011

Når hverdagsting bliver luksus og luksus bliver hverdagsting

Jeg ved ikke om det var den famøse and (åh, den blev god, med knuste kartofler og smagfuld sovs og blommekompot … og et godt glas rødvin, endda) eller om det bare er tiden der er gået, men jeg er nu blevet så rask, at jeg kan mærke, at jeg trænger til at komme ud af lejligheden.

10 dage indedøre, blandt orangefarvede vægge er nok nok for de fleste.

Men da jeg ikke er sikker på at energien holder, vil jeg begrænse mig til området her hvor vi bor – og for første gang i lange tider, gå de der ti skridt op til poolen og lægge mig lidt i solen.

Det er flere måneder siden jeg sidst har gjort det – og dét, sammen med en pakke knækbrød jeg købte i går, fik mig til at filosofere lidt over det med at søge og have.

Der er ingen tvivl om at en gennemsnitsdansker vil tænke ved sig selv, at jeg er et skarn. At jeg ikke forstår at værdsætte det gode i mit liv, når jeg fortæller, at jeg rent faktisk ikke bruger vores pool mere og at jeg ikke har solbadet rigtig siden påske.

Til gengæld har jeg lige betalt 24 pund for den mest latterlige pakke knækbrød der findes. 190 gram. Bittesmå skiver. Eller som min kæreste sagde da vi åbnede den i morges og så at den var designet til pygmæer; “jeg håber godt nok ikke at det smager så godt, at vi bliver afhængige … for det er simpelthen for dyr en last”. Og de to pakker jeg købte, kostede tilsammen nærmest det samme som en hel and.

Men jeg havde bare lyst til and og til knækbrød – og betalte hvad der svarer til en dagsløn for det.

For det man ikke kan få, vil man have …. og det der ligger lige udenfor ens dør, har ikke den store værdi.

… men med knækbrød og dansk ost i maven laver jeg lige lidt om på det, og går ud og nyder – om ikke andet så bare et øjeblik, at det der er min hverdag, er andre menneskers feriested.

Reklamer

Responses

  1. Det gælder om at have øjnene åbne – og gribe det gode når det er der.
    Det er da fedt at få øjnene op for en god dag ved poolen. Nyd den – og dit knækbrød


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: