Posted by: Rikke | 18. november 2011

Af megen mad får man tykke katte

Hvis vi skal have den der kat med hjem til Danmark … og det ser ud som om at det ender sådan, så er der en vægtbegrænsning på 5 kg for kat + transportkasse, for at kunne have den med som håndbagage i flyet.

Dengang katten kom til os, var den lillebitte. Lille bitte og rigtig meget gravid. Dengang jeg skulle købe et halsbånd til hende, kunne jeg ikke finde et der var småt nok.

Uden at sige for meget, kan jeg godt fortælle, at halsbåndet er blevet skiftet ud med et større, at katten er større nu, end dengang den var højgravid og at det med 5 kg. inkl. kasse, ser ud til at blive noget af en udfordring.

Vores kat er fed.

Ganske simpelt.

Spurgte omkring mig om nogen kendte til et sted hvor vi kunne få noget slankemad – men sjovt nok, er det ikke det der er mest af her i Egypten, hvor 9 ud af 10 katte (eller mere) får alt for lidt mad.

Så jeg googlede lidt for at se hvad jeg skulle gøre.

Og sjovt nok var svaret lige til højrebenet … altså når man havde læst sig igennem alle annoncerne for lightfood til katte; giv katten mindre mad.

Jeg faldt nemlig over en rigtig interessant artikel af Peter Sandøe, professor ved det der engang hed Landbohøjskolen og nu hedder det mundrette navn; Det Biovidenskabelige Fakultet, ved Københavns Universitet.

Artiklen fortæller rimeligt nøgternt, at grunden til at kæledyr bliver federe og federe skyldes, at ejerne giver dem for meget mad og/eller giver dem for lidt aktivitet i forhold til foddermængden og artiklen stiller spørgsmålet “hvorfor giver ejerne ikke bare deres kæledyr noget mindre at æde?

Svaret er også i artiklen og handler langt hen ad vejen om den måde vi bonder med vores dyr. Hvordan vores egen fedme “smitter af” på vores dyr og hvordan vi langsom bliver “blinde” for vores tykke dyr, ligesom vi er blevet det overfor vores fede børn.

Og jeg tror det et langt stykke hen ad vejen er helt korrekt.

Men nogen gange tror jeg bare at det handler om, at man har en kat med en alt for stor appetit og nogen mennesker, der ikke rigtig tænker over hvor meget mad de disker op med.

Sådan er det i hvert fald for os. Ingen af os har før haft overædende husdyr og vi derfor bare har fodret på hende når hun har bedt om det, og har ikke tænkt på hvor meget mad hun egentligt har ædt.

Så hun har tigget og ædt, og ædt og tigget. Når vi er gået i seng har hun fået en ordentlig skovlfuld for ikke at vække kæresten efter mere, midt om natten (alle dyr opgiver at tigge hos mig om natten – der er bare ingen gevinst!), hun har fået endnu mere mad om morgenen, for hun skulle jo nå at æde sig fuld, inden end en dag alene og om aften fordi at det var synd, hun ikke havde kunne spise hele dagen.

Men nu bliver hun rationeret.

En lille smule i skålen og mulighed for at få mere hvis hun vil “arbejde for det” … i en hjemmelavet “fodderbold” (to papkrus limet sammen, med huller i).

Det er ikke noget der passen fruen, og man kan se at hun på mange måder forsøger at snyde sig til mere mad og at hun pludselig er blevet meget mere kælen, i et forsøg på at få noget mere.

Men arbejde for føden, det gider hun nu alligevel ikke.

Så helt så sulten har hun jo nok ikke været.

Reklamer

Responses

  1. Måske kan det også hænge sammen med at hun måske var meget sulten i sit liv før jer?
    Jeg tror ikke at et dyr glemmer den slags.

    Håber I får hende ned under det krævede!

    • det håber jeg også og det er ret interessant at se, at hun slet ikke har brug for de mængder mad vi har givet hende .. og jo, det hænger sikkert sammen med at hun er født som vildkat – er sikker på at de andre katte hernede også æder alt hvad de kan komme i nærheden af, når der er noget at komme i nærheden af.

  2. Altså det kender man jo på en måde godt fra sig selv, ikke? 😉

    Hvis chokoladen ligger i skabet, ryger den lige ned, skal den hentes på tanken (af en selv!) så er man ikke helt så lækkersulten…

    Min hund kommer fra Grækenland og var komplet udmaget – men hun spiser altså kun, hvis hun kan lide maden og ellers står den på sultestrejke. Så det er altså ikke alle dyr, der bliver kronisk sultne af at have været sulten tidligere – ofte handler det mere om “Går den, så går den”, for de er jo snu nok 🙂

    Håber I får hende med hjem

    • Velkommen til – og jo, det der med ikke at kunne lade være med at spise det der er i skabet og skufferne, kender jeg rimeligt godt 🙂

      Og ja, der har klart været noget “går den så går den” over det hele – for faktisk er det med at skære ned på maden gået ok og det er helt klart, at hun ikke rigtig gider “arbejde” for føden – for der ligger faktisk fodder til hende i en ½ liters flaske, som hun så bare skal trille lidt med, for at få maden ud.

      Faktisk er hun – ligesom din græske hund – også kræsen og hun gider ikke spise kylling eller ost, som hendes killing ellers var helt vild med … men tørfodder er hun glad for.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: